Vores lille søn

Den er god nok... vores lille dreng meldte sin ankomst allerede d. 10. februar, hvilket gør ham 17 dage gammel i dag! Vi har været en hel masse igennem de sidste 17 dage og det skal jeg nok berette om på et senere tidspunkt, men for nu vil jeg bare gerne lige vise vores lille guldklump frem og fortælle at vi har det allesammen rigtig godt til trods for en strid omgang forkølelse, som vi har raget til os én for alle og alle for én... Sådan er det at gå fra 2 til at være 3...

Fødselsforberedelse - Fødsel på Aalborg sygehus

Torsdag eftermiddag var jeg så af sted til fødselsforberedelse på Aalborg sygehus i deres auditorium. Jeg ved ikke om andre også får den tanke, når de høre fødselsforberedelse, at det er sådan en undervisningstime (ligesom i de amerikanske film), hvor man lære at trække vejret ordenligt, øver fødselsstillinger osv, men man bliver klogere, når man møder op til sådan et "informationsmøde" vil jeg hellere kalde det.

Det havde været en rigtig hård dag for mig i forvejen, så jeg var ikke vildt opsat på at skulle af sted. Jeg var træt og håbede egentlig på, at det ikke ville tage alt for længe. Da jeg kommer derud, var der en hel del samlet allerede og fra vi bliver lukket ind og til seancen startede, blev salen faktisk næsten fyldt op og var plads til en del. Jeg var helt overrasket over antallet af fremmødte og over hvor mange egentlig havde deres mænd og kærester med også... Jeg sad der helt alene og følte mig en smule udenfor må jeg nok sige, men Thomas skulle jo arbejde til kl 17.30, så han kunne ikke få fri, når han også havde fri hele onsdagen... Hele foredraget ville vare 2 timer! Det havde jeg ikke lige regnet med og det var der helt sikkert også andre, der ikke havde... Godt jeg havde aftalt med Thomas, at han stod for aftensmaden...

Nå, men lyset blev dæmpet og det var næsten ligesom at være tilbage på skolebænken, tilbage i Auditorium T på Aalborg Uni... 

Vi blev taget gennem den begyndende fødsel (veer, vandafgang m.v.), den latente fase (her begynder livmodermunden så småt at udvide sig), den aktive fase (her bliver veerne kraftigere og livmodermunden udvides til de fulde 10 cm) og pressefasen (hvor man får presseveerne og baby kommer til verden). Hold nu op den ene JM brugte laaaang tid på at vise den anatomiske forskel på en gravid krop, som ikke er i fødsel og så en gravid krop, der er i begyndende fødsel - generelt brugte hun virkelig lang tid på begyndende fødsel, latent fase og de forskellige smertelindringer, der er mulighed for. Hun var MEGET pædagogisk (lige en tand for meget til min smag) i sin måde at fortælle tingene på og ærligt talt kunne jeg have læst mig, til det hun sagde i stedet for...

Efter godt en time var der pause... 2. halvleg stod overjordemoderen fra Aalborg sygehus for og hun var noget lettere for mig at lytte til. Hun fortalte om aktiv fasen og pressefasen, viste eksempler på fødselsstillinger (meget humoristiske billeder) og billeder af hvordan det ser ud, når baby bevæger sig ned gennem bækkenet (ja, der er plads nok og det er jo vildt fantastisk, at vi er sådan indrettet!) og kom ud i pressefasen. Hun fortalte også om evt. gener ved at presse barnet ud, bristninger, klip og sådan noget og at det var helt normalt (i hvert fald med bristninger, for klip gør de sjældent) - de syede jo bare sammen og så var det det...

Det hele blev fortalt på en sådan måde, at jeg gik derfra med en god mavefornemmelse af, at det skal jeg da nok kunne klare... Jeg var overrasket over, at alle spørgsmålene faktisk kom fra de mænd, der var med. Fedt nok at se, at de engagerede sig så meget og spurgte ind til tingene, når de blev i tvivl... Alt i alt en okay oplevelse, selvom jeg mange gange i løbet af den første halvdel var ved at døse hen i mørket.

Nu ser jeg frem til fødselsforberedelse med fokus på amning (som jeg også har hørt lidt af hvert omkring) på torsdag , hvor jeg også har en aftale hos lægen til endnu et tjek...

En dejlig onsdag...

I dag stod programmet på en tur til jordemoderen og lidt over middag var der en rundvisning på fødegangen på Aalborg sygehus. Vi havde en stille og rolig morgen, Thomas har haft dagen fri, så vi sov lidt længere. Efter bad og morgenmad hankede vi op i rygsækkene og satte kursen over til jordemodercentret, hvor vi blev fulgt på vej af naboens kat, som lige så fint satte sig udenfor og lignede en, der ville vente på os til vi kom ud igen... Det er nu en dejlig kat, men jeg er godt nok noget nervøs for hans liv og lemmer i den skrappe bytrafik.

Da vi meldte vores ankomst og kom ind, gik der ikke længe inden vi blev kaldt ind til konsultation. I dag var der en ny "jordemoder i træning" med. Vi fik snakket nogle rigtig gode ting igennem, om hvordan det er gået siden sidste konsultation, hvordan jeg har det, vores bekymringer om lejligheden og ikke mindst mine bekymringer angående mit blodtryk og deraf min tendens til at trøstespise. Det var rigtig godt at få tingene vendt og få nogle flere informationer ang. mit blodtryk og hun forsikrede os om, at hvis det var alarmerende, så havde både lægen og jordemoderen reageret ved at sende mig til endnu flere tests og få taget blodprøver. Det kunne de skisme godt have fortalt mig til at starte med...

Denne gang var der ingen spor af æggehvidestof, protein og glukoseniveauet var normalt. Den første måling af mit blodtryk var ret høj, men der havde vi også lige snakket om alle de bekymrende ting. Vægten var ikke gået op, men jeg har alligevel taget 12 kg på fra før-graviditetsvægten, så det må også være nok! Så var det tid til at komme på briksen.

Jordemoderen følte sig frem på maven omkring den lille og hun sagde, at baby lå med hovedet nede i bækkenet og numsen op mod ribbenene og der kunne han ellers stadig ligge og rulle rundt fra side til side. Han blev skudt til 2800g og hun tog det sidste symfysemål (33 cm), for nu er han ved at blive så stor, at det er svært at vurdere nøjagtigt fremover. Derudover fik vi lov at høre hjertelyd, som var første gang for Thomas og det lille hjerte bankede sundt og stærkt! Man bliver jo helt blød om hjertet selv, når man høre det...

Inden jeg fik lov til at hoppe ned igen skulle jeg lige have målt blodtrykket og det var kommet ned på et normalt niveau igen, så snakken må have hjulpet en hel del. Det var alt i alt et rigtig dejligt besøg.

Vi travede herefter på biblioteket først, for at aflevere en del af alle de kogebøger jeg havde lånt og så en tur i H&M i Friis Centret... Vi mangler jo stadig nogle småting til den lille, hvad tøj angår, så vi var på jagt efter bukser, natdragter, body'er med lange ærmer og sokker. Her fik vi også fat i en lille smule - små futter og sokker. Vi fortsatte vores tur rundt i byens babytøjsbutikker, men endte alligevel igen i H&M i den anden ende af byen, som har et større udvalg end Friis afdelingen, så her kom vi af sted med 3 body'er, 2 par bukser og en vamset dragt - alt sammen i lidt større størrelser, så vi også har lidt til når baby er lidt større. Vi aner jo ikke hvor stor han er, men fordi vi har fået en del i størrelse 50, så er det ikke lige der vi behøver at købe mest. Vi mangler dog stadig natdragter. Her er vores rov:

 

Da vi kom hjem, havde vi lige tid til at få lidt frokost indenbords, inden vi skulle videre op på sygehuset. Da vi kom derud, skulle vi lige vente lidt i forhallen, hvor vi så blev hentet af 1 jordemoder, der har været på sygehuset længe, 2 nyansatte jordemødre og 1 jordemoderstuderende, som skulle vise os rundt på fødegangen. Vi kom op til en fødestue, de havde på 2. etage, som var relativ stor og havde et stort fødekar og så begyndte informationerne ellers bare at rulle ud af den meget søde og tiltalende jordemoder. Hun var simpelthen bare så dejlig at høre på og beroligende, så hvis jeg ikke kan få min egen jordemoder til fødslen, så håber jeg, at jeg kan få hende. Hun havde evnen til at tage det hele ned på et niveau, hvor det var til at forholde sig til og som det ser ud nu, så er jeg faktisk ret tryg ved at skulle føde ude på sygehuset. Endnu en dejlig oplevelse i dag...

Synes lige jeg ville have kameraet frem da vi kom hjem, for skulle jo lige knipse billeder af de fine indkøb vi fik gjort og så tænkte jeg, at der skulle knipses lidt af maven også, for det var lidt sjovt at stå på sygehuset og se de andre gravide med deres maver og hvor forskellige vi egentlig bære vores graviditet allesammen. Her er så min mave i uge 35+3:

Kan slet ikke få nok af...

... Peter Plys og Tigerdyr!

Se lige her, hvad vi fik hjem i weekenden:

Det er simpelthen bare det sødeste sengesæt og købte det ret billigt - dog brugt, men pyt - det skal bare lige en tur i vaskemaskinen, for det dufter ret kraftigt af parfumeret vaske-/skyllemiddel... Vi glæder os SÅ meget til at kunne putte lillemanden i det, når vi får det lagt i liften...

Så er det i morgen, at vi skal en tur til jordemoderen igen... Denne gang har Thomas fået fri til at tage med, så han skal høre hjertelyd på doptonen for første gang. Så regner vi ellers med, at hun lige mærker, hvordan den lille ligger derinde, hvor stor han er blevet og hvor meget han vejer cirka. Jeg slipper helt sikkert heller ikke for en tur på vægten og så skal der igen igen måles blodtryk og testes for æggehvidestof, men det er jo for vores eget bedste (både mit og lillemands) 

Om eftermiddagen skal vi en tur på fødegangen og have rundvisning. Det er nok rart nok, så vi kan finde rundt deroppe, når vi kommer så langt... Torsdag skal jeg til fødselsforberedelse (del 1) oppe på sygehuset også. Der er jeg lidt spændt på, hvad går ud på, for man ser jo tit på film, at det er noget med at lave forskellige åndedrætsøvelser og sådan, men har fået en smule at vide om det og det lyder mere som et foredrag omkring fødsel end noget, hvor man skal lave praktiske øvelser...

Jeg kan godt mærke nu, at baby er blevet større og vejer godt til. Det er blevet noget mere besværligt at bevæge mig rundt, vende mig i sengen om natten og rejse mig fra sofaen! Noget så simpelt som at tage bukser, strømper og sko på er lige pludselig blevet dagens største udfordring! Det er ret træls og håber skisme, at jer, der kan gøre det uden besvær, sætter stor pris på det! 

Skoene er et helt projekt i sig selv, for nu er der efterhånden så meget vand i fødder og ben på mig, at jeg har brug for større sko! Jeg har kun ét par jeg kan være i og er taknemmelig for at have en veninde, som har tilbudt mig at låne nogle støvler af hende, her det sidste stykke tid. Nu skal jeg bare have dem hjem og prøve af... Håber virkelig, at de virker - ellers skal jeg ud og have nye sko!