FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Det er egentlig et sjovt udtryk; vakker... Jeg er jo slet ikke i tvivl om, hvad det betyder og noget siger mig, at det er et meget nordjysk ord, for jeg er ikke rigtig stødt på det (altså udover Tornerose-sangen fra De Små Synger), før jeg flyttede hertil for over 10 år siden... Men så skal jeg da ellers lige love for, at det boomede løs, da jeg fik børn! Min sundhedsplejerske sagde altid "du er sådan en lille vakker en" til vores børn og mange ældre damer bruger faktisk også udtrykket. Det gør mig helt varm om hjertet, at nogen synes at mine børn er vakker. Jeg smiler og siger tak og tænker så i mit stille sind; "så skulle du se dem, når de får nej til at få en vingummi!"... Jeg må nu indrømme, at det yngste eksemplar er et vakkert barn med de der store brune øjne, som hun har fra sin far...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...