mandag den 10. april 2017

Påske for døren...

...og hvordan går det så?

Tiden går så stærkt, at jeg knapt nok kan følge med!

Vi glæder os til Påskeferien - begge børn skal på ferie hos deres bedsteforældre og de glæder sig rigtig meget. Vi voksne skal have lidt tiltrængt alenetid og lade op så vi er klar til alt det der venter efter Påske...



Theresa fyldte 3 år i august sidste år (fest HER og kage HER). Hun har en forkærlighed for My Little Pony, Minnie Mouse, Frost, Prinsesse Sofia og ja hvad end 3 årige små piger nu elsker... Hendes yndlingsfarve er stadig lyserød (til moderens store ærgelse) og hun hader at få sat hår! Hun har et temperament uden lige og charmer sig ud af det meste... 

Theresa har nu også fået stor interesse for at tegne og spille spil – når nu storbror gør det, så vil hun også og så ELSKER hun at synge og danse – hun er slet ikke til at få til at sidde stille eller at være stille, for sådan er hun ikke. Hun er kun stille hvis hun skal koncentrere sig rigtig meget! Hun er rigtig god til at lege med andre børn og har siden hun startede i børnehave tilbage i august knyttet to meget specielle venskaber. Derhjemme går hun heller ikke af vejen for at være med til at bage, lave mad og i det hele taget vil hun gerne hjælpe til, for at være en del af noget, vi kan gøre i fællesskab og jeg nyder, at hun har lyst!
Vi er begyndt at træne på at komme af med bleen, det går langsomt men sikkert. Hun er stadig ikke helt tryg uden bleen, selvom det er sjovt ikke at have den på.




Elias fyldte jo 6 år i februar (det kan du læse om HER) og efter sommerferien er det tid til skole for ham. Han har fået en plads i en K-klasse (kontaktklasse) på Vodskov Skole. 

Elias udvikler sig hele tiden og kan allerede skrive lange ord, når han får hjælp til at stave dem og søger hele tiden nye udfordringer, vi skal dog hjælpe ham til at blive bedre til at holde sig inden for rammen, når vi taler om opgaveløsning, han vil nemlig gerne tilføje og udvikle, hvis opgaven er for simpel eller for svær i hans øjne. 

Elias har aldrig før brugt visuel støtte, men er nu begyndt at efterspørge mere visualisering af hverdagens struktur, opgaver og generelt, når vi skal forklare ham en situation, så det arbejder vi på at få op at stå. Det er en ret stor udfordring, det kræver tid ekstra tid at planlægge dagen og vi er altid nødt til at have en backup løsning, hvis plan A, B eller C ikke virker. 

Vi bruger blandt andet skemaer som disse til at hjælpe ham:



 



Cirklerne hjælper ham med at finde få sat billede på, hvem han kan tale med, hvem han kan sige forskellige ting til osv og barometret hjælper ham med stemmekontrol. Elias har altid talt meget højt og vi har altid forsøgt at hjælpe ham med at regulere det ved at sige, at han skal bruge sin stille-stemme. Nu behøver vi bare sige, at han skal tale på 5 (normalt niveau) og så tager han automatisk niveauet ned.

Elias er blevet en meget stor og selvstændig dreng, han har rigtig god humor, men skal lige knække koden til, læse de andre børn, så det bliver en god interaktion i stedet for en konflikt det skaber. Så det arbejder vi også på herhjemme. Det er svært, når man er af den opfattelse, at alle andre tænker det samme og oplever det på samme måde. 




Vi bor stadig i lejlighed i Nørresundby, men nu hvor Elias har fået tilbudt en skoleplads i Vodskov, er vi begyndt at kigge efter hus i det område. Det er ikke nemt med det budget, vi har fået præsenteret fra banken, men vi håber på, at det kan lade sig gøre, at vi får vores eget gerne inden sommerferien er slut. Vi trænger til at komme ud af byen og ud under åben himmel med ro omkring os og masser af natur og ja plads til køkkenhave og frugthave til mig, så jeg kan få udlevet min indre bonderøv! 

Hvem havde troet, det om mig! Jeg både syr, laver maden fra bunden og har også min egen urban garden på altanen! I år skal vi have masser af krydderurter, salat, squash (som var en kæmpe succes sidste år) tomater, skoleagurker og kartofler ligesom bedstefar har i marken (siger Theresa). Vi samler på de små potter fra Føtex og Bilka, så vi skal nok få fyldt vores urban garden op i år...


Rigtig god påske derude...

torsdag den 29. december 2016

En julefortælling

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig, der læser med derude og tak fordi du slog vejen forbi her hos os...

Vi har haft en ret hektisk december måned, som kulminerede i, hvad vi havde håbet på blev en nogenlunde forudsigelig juleaften og hyggelige juledage... Men i vores familie er næsten intet forudsigeligt, selvom vi forsøger på bedste vis at skabe vante rammer og rutiner. Det ender ofte med en følelse af nederlag og så går der desværre lang tid inden vi prøver at tage teten op igen...

En lille julefortælling bliver det hermed - der er brug for luft...

Den 24. December
Theresa vågnede allerede klokken 7, fuld af energi og forventning.
Mon julemanden kunne finde ud af, at vi skulle fejre jul hjemme hos bedstefar og bedstemor? Sokkerne var i hvert fald blevet hængt op den 23. december inden sengetid i håb om, at der ville være en lille overraskelse deri juleaftens morgen.
Da Elias og mor stod op til far og Theresa var sokkerne fuldt med gaver fra julemanden. Der blev pakket op og spist morgenmad i skøn forening med, at ungerne fulgte Doc Mcstuffins eventyr på Disney Junior.

Bedstefar og bedstemor gjorde os selskab og efter morgenmaden (som nu efterhånden var blevet til formiddagsmad for nogle af os) skulle forskellige praktiske gøremål overståes. Elias brugte meget tid på at tegne, mens mor og Theresa gik uden for og nød den friske friske luft. Theresa hoppede i alle vandpytterne og så blev vi fanget i en stor og kraftig haglbyge. Godt vi kunne trække i læ under carporten.

Inde igen var det blevet tid til frokost og bordet bugnede med de lækreste traditionelle juleanretninger, som i vores familie typisk er blodpølse, sild, snaps, rullesteg, rullepølse og hvad der ellers dertil hører. Ja og selvfølgelig 3-stjernet spegepølse, remoulade, ristede løg og leverpostej (så kan i selv gætte, hvem der spiser hvad)

Bedstemor havde den sene gudstjeneste i kirken, så mens hun var på arbejde, samledes vi i sofaen foran Disney's juleshow, hvor onkel og hans kæreste gjorde os selskab. Nu begyndte det at stramme an for Elias. Han havde haft en del uro i sig hele dagen - forventningerne og glæden kom i overflod og for rundt i hans system som små strømninger, der indimellem gav stød. Hans sanser var på overarbejde og på trods af alle vores forberedelser og værn, så fik han en nedsmeltning. Vi fjernede ham fra situationen og han kunne få ro alene på soveværelset, og var der lige indtil bedstemor kom hjem og der skulle danses omkring juletræet. Det er en af de traditioner, Elias elsker allermest og han synger så godt med på alle de fire børne julesange, som de selv havde valgt. Og endelig kunne de få lov til at åbne deres dejlige julegaver.

Imens de voksne gjorde julemaden klar, legede Elias og Theresa med gaverne. De spiste en smule, men måtte kapitulere inden vi for alvor havde sat os til bordet og skulle nyde julemaden. De var begge meget trætte og da Elias fik endnu en nedsmeltning, besluttede vi at det var bedst at putte dem. Elias skulle beroliges og have ro i kroppen før han overgav sig til søvnen. Hele hans system var på overarbejde og han kunne ikke selv finde ro. Det hjalp heller ikke på det, at han og Theresa skulle sove i samme rum. Så hver gang Theresa var ved at falde til, så kom Elias med et udbrud og så kunne vi starte forfra. Efter små 40 minutter kunne vi gøre resten af familien selskab igen og desværre blev det så til lidt kold julemad for os. Bortset fra risalamanden, der var lige som den skulle være.

Efter oprydningen blev de voksnes pakker lagt under træet og vi tog endnu en dans og sang og sank om i sofaen til gave-hygge. Vi glemte alt om juleslik og småkager - nok mest fordi vi rendte i pendulfart mellem børn og gaver og så fordi onkel og kæresten fik så mange fine gaver, at vi havde travlt med at følge med i det...

Klokken 23.00 faldt vi udmattede om i sengen og havde en rigtig træls nat med Elias imellem os i sengen og rigtig mange opvågninger...

Jeg elsker jul og har altid elsket jul - men det er blevet hårdt arbejde at komme igennem december måned og det selvom jeg har lært og tager til efterretning, at sådan er det, når de vante mønstre brydes og forventningerne bygges op... Vi forsøger dog at skabe det samme mønster ved julen fra år til år og i år introducerede jeg tæl-ned-juletræet, så Elias bedre kunne overskue, hvor mange dage der var tilbage til juleaften og til at vi skulle ned til Bedstefar og Bedstemor (som nok egentlig var det, han glædede sig allermest til)


Han og Theresa skiftedes til at fjerne en julekugle hver aften inden de skulle i seng og det var som om, det gav noget mere ro - i hvert fald spurgte han ikke hver dag om det nu var i dag vi skulle ned til Bedstefar og Bedstemor og fejre jul... Vi skaber vores egne traditioner, der passer til vores familie og næste år, skal vi fejre jul hjemme hos os selv...

torsdag den 10. november 2016

Når den ene dag tager den anden...

Lige for tiden er det som om dagene flyder sammen - den ene dag ligner den anden og uge på uge er en gentagelse af den forrige der er gået...

Kender i det?

Selvom dagene forsvinder, så sker der også fremskridt og der er mange ting, der har fyldt i vores familie på det seneste.
Siden børnene er startet i den nye børnehave efter sommerferien, har der været en del justeringer vi har skulle igennem.

For Theresas vedkommende er det jo en hel ny verden, at starte i børnehave, men hun er faldet så godt til og det har virkelig hjulpet, at hun har haft sin storebror at støtte sig til. Hendes sprog og måde at lære og lege på har virkelig udviklet sig og hun får brændt en masse krudt af, når hun er i børnehaven.

Hun har indimellem nogle dage, hvor hun lige kommer til at savne sin Carina (dagplejemor) og børnene deromme, men så finder vi bogen frem og kigger på de dejlige billeder vi har fået fra hendes dagplejetid. Den er guld værd!

I børnehaven har hun kastet sin kærlighed på pædagogstuderende C og så leger hun meget med 1 pige og to drenge derovre. Hun kommer hjem og kan en masse nye sange og forleden havde hun fået et diplom fordi hun var blevet rigtig dygtig til at vaske hænder! Det var vi nu ikke i tvivl om, eftersom hun, i den første måned efter hun startede i børnehaven, kom hjem med mindst én våd trøje hver dag, fordi det bare var så sjovt at vaske hænder!

Vi arbejder så småt på at komme af med bleen, middagsluren i børnehaven og sutten, men det skal nok komme, når Theresa er klar til det.

Siden opstart i den nye børnehave har Elias kæmpet med urolighed i kroppen, han har sovet meget dårligt og endda har vi haft et par uger, hvor han har givet udtryk for, at han ikke havde lyst til at komme af sted i børnehave dagen efter, allerede når vi hentede ham. Fra børnehavens side har vi fået at vide, at de ikke har oplevet, at der skulle være noget, som har været årsag til, at han ikke har ville være der og de kan kun beskrive en overvejende glad, nysgerrig dreng, der lige nu bruger rigtig mange ressourcer på at lære de sociale spilleregler og skaber mange sociale relationer. Det er på den ene side meget positivt, men på den anden side også meget drænende for ham, så han har brug for ro og plads, når han kommer hjem.

Vi bruger rigtig mange af vores familieressourcer på Elias lige nu og vi kan begynde at mærke det på Theresa, men bestemt også på vores forhold til hinanden. Derfor har vi også endelig fået søgt om en personlig hjælper til vores familie. Vi har ikke bare lige mulighed for at tilkalde bedsteforældre til at passe ungerne og fordi vi ikke har haft overskud til at få et helt nyt menneske introduceret ind i vores hverdag og situation, har beslutningen om at søge hjælp været længe undervejs.

Vi har brug for at vores hjælper allerede kender os og Elias, så vi ikke behøver at bruge kræfter på at skabe en helt ny relation og vi har været så heldige, at en af de pædagogstuderende fra Elias' tidligere børnehave, som har brugt rigtig mange timer med Elias, gerne vil være vores hjælper. Så langt, så godt - nu skal det praktiske bare på plads. Vi har nemlig lige fået bevillingen i hus! Derudover har vi også fået bevilliget et tiltrængt konsulentforløb med kommunens autismekonsulenter i samme omgang. Vi har brug for noget vejledning til, hvad vi kan gøre for at lette hverdagen herhjemme, så vi ikke kommer ud i de konflikter, vi nu oplever kommer til overfladen i takt med at Elias bliver ældre. Det har vi også rigtig høje forventninger til.

Elias er blevet vurderet til at være skoleklar til sommer, både fra PPR, børnehavens og talepædagogens side.  Derfor har vi også været til møde med skolelederen fra skolen i vores skoledistrikt for at høre, hvorvidt de kan imødekomme de behov Elias har for støtte, for at kunne komme succesfuldt gennem en skoledag. Skolelederen var ligefrem og meget ærlig omkring, at de som skole ikke har ressourcerne eller kapaciteten til at kunne imødekomme Elias' behov for et roligt, struktureret miljø, hvor det er muligt at trække sig for at få ro. Elias er meget lydfølsom og har stort behov for, at han kan komme væk fra larmen, når det bliver for overvældende. Vi oplever, at hvis han ikke kan trække sig, så laver han selv lyde for at overdøve og bliver rastløs og udadfarende.

Skolelederen var derfor slet ikke i tvivl om, at der skulle et specialtilbud til for at støtte Elias' skolegang bedst muligt. Så vi bliver nu indstillet til visitation til et specialtilbud og venter både spændt men også lidt bekymret på udfaldet af dette.

Som sagt sker der en del herhjemme på nuværende tidspunkt og forhåbentligt kommer der kun godt ud af det hele og så er det jo ikke så skidt, at den ene dag tager den anden...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...