Gå videre til hovedindholdet

Om os

Velkommen til vores lille hjørne af internettet. Vores familie består af Far Thomas, Mor Agnethe, Elias født i 2011 og Theresa født i 2013. Hverdagen udspiller sig i vores rækkehus i Vodskov og ellers er hele Nordjylland vores legeplads.

Denne blog har ændret sig gennem årenes løb til at være mors og fars blog til at være vores familieblog, hvor vi beretter om store og små begivenheder i hverdagen, vores familieliv og de udfordringer vi har som en familie med et neurotypisk barn og et barn med autisme.

Elias blev i sommeren 2014 diagnosticeret infantil autist og vi har været igennem et langt forløb i forhold til børnehaveplacering, sansemotorisk forløb, børnehaveflytning  
og skoleplacering. I 2016 fik vi bevilliget en hjælper og et forløb med en autismekonsulent, som alt sammen har været meget givende for vores hverdag og hjulpet os finde hoved og hale på vores autisme. Jeg siger vores autisme, fordi det at Elias er autist påvirker hele familien og sætter dagsordenen for vores gøren og færden.

Theresa er vores lille neurotypiske vildbasse. Vi er på mange måder forældre for første gang igen med hende. Hun stærk og selvstændig og tester alle rammer og grænser, det bedste hun kan. Men samtidig er hun blid, kærlig og nærværende og så forguder hun sin storebror.

Vi har som alle andre børnefamilier en hektisk hverdag og vi får ikke altid set lige så meget til familie og venner, som vi ønskede, så denne blog er vores måde at invitere inden for hos Familien Thorsen til en tur på den slappe line.





Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...