Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne.

Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald.

Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, at det var sandt, lige så ked af det blev jeg over, at der skulle stilles spørgsmålstegn ved diagnosen. Det er altså ikke bare lige sådan noget man får. Strengt taget kunne det jo fortolkes som, at det er mig,som forælder, der har fejlet i forhold til opdragelsen af mit barn. Jeg vil ikke gå ind i en længere forklaring her, men for de af jer, der har lyst til at læse lidt mere om, hvad ADHD egentlig er, kan i kigge HER.

Nu er diagnosen her og så må vi lære at navigere i, at vi har 2 børn med usynlige handicaps. Hendes storebror har også ADHD, men pga. hans autisme kommer det væsentligt anderledes til udtryk end det gør hos lillesøster. Det er godt nok samme pædagogik og tilgang, men vidt forskellige reaktioner vi får på det.

Vi kan mærke, at de vanskeligheder, som T har påvirker hendes skolegang og de relationer hun har fået i sin klasse. Hun bruger alt sin energi på at forsøge at hænge sammen i skolen og når hun så kommer hjem, så er luften gået af ballonen, så hun har kort lunte, er meget kravsafvisende, hun kan ikke sove hele natten i sin egen seng og så søger hun tryghed og ro på en uhensigtsmæssig måde. Hun bliver bange og usikker, når der ikke er klare linjer og hun ikke kan forudse eller forstår udfaldet af en given handling. Derfor skal vi fluks implementere skema og indarbejde endnu flere faste rutiner herhjemme, så vi kan få ro på igen. Foråret og sommeren her har været kaos for vores vedkommende og vi har brug for at gå tilbage til basics og starte der, hvor vi ved, at tingene sidst gav mening og hvor vi ikke havde så kraftige belastningsreaktioner. 

I slutningen af august starter vi op i medicinforløb med T. Hun skal have medicin for at hun kan klare sig igennem hverdagen på bedste vis og derfor skal vi nu til at afprøve de præparater, som vi har været igennem med storebror før. Så håber vi bare på, at lillesøster ikke får nogle af de grimme bivirkninger, der kan være ved medicinen. Den første forhindring er at lære hende, at sluge piller. Det kan hun desværre ikke endnu og er ret bange for det. Ikke engang den fiskeoliekapsel, som vil være så god for hende, kan hun få ned. Så vi øver og det tager meget hårdt på os alle. Vi har også en udfordring med at få målt hendes blodtryk. For at kunne få en retvisende måling, skal hun have en hvilepuls i 10 minutter, hvilket på nuværende tidspunkt er nærmest umuligt. Hun er også ret bange for blodtryksmåleren og synes den gør ondt at få på, så det skal vi også øve. Det er ret vigtigt, at vi kan få en retvisende måling på hendes blodtryk, da medicinen også kan påvirke blodtrykket.

Men det hele skal ikke handle om lillesøster. Der sker også nye ting for storebror i det nye skoleår. Han skifter klassehold. Specialklasserne er inddelt efter kompetencer og ikke klassetrin, så han er stadig i indskolingsklassen, som er delt i to hold. Han skifter altså til det andet hold her efter sommerferien, da både lærer og pædagoger vurderer, at han vil få mere ud af det både fagligt men også socialt. Der er flere elever på det hold, som han kommer over på, så det er vi meget spændte på, hvordan han reagere på. Samtidig har vi dog på fornemmelsen, at det er en mere rolig klasse, så måske kan det hjælpe på, at der også kommer mere ro på E.

Vi krydser fingre for at sensommeren og efteråret bliver bedre end hvad foråret og starten af sommeren har været for familien Thorsen...