Familien Thorsen og jul...

Det er ikke nogen hemmelighed, at julemåneden er lidt svær for Elias. Der sker rigtig mange ting hele måneden frem til den 24 december, så kulminere det hele på denne dag og bagefter er der ingenting...

For at vi kan hjælpe ham igennem måneden og vi samtidig kan skabe hygge ud af det frem for stress, forsøger vi stadig at få traditionerne op at køre, så både han og Theresa har nogle faste holdepunkter måneden igennem. Juletræet her kom til verden sidste år og virker upåklageligt.

Juletræet hjælper med at overskueliggøre for Elias hvor mange dage, der er tilbage til juleaften, så træet tæller ned, hvor de fleste julekalendre tæller op mod den 24. Jeg gad godt, at jeg havde en lidt større lamineringsmaskine, så jeg kunne laminere juletræet - så ville det være væsentligt nemmere at få kuglerne af...

Endnu en tradition, som vi nok er nødt til at holde fast i ret længe er julenissen, som flytter ind...

Det er både en drillenisse og en gavmild nisse, der i år har haft alt for mange pakker med. Vi kan mærke, at det giver lidt for meget uro og jeg tror det mest optimale vil være søndags pakker og deres julekalender.

Elias har også selv været med ude og købe hans egen julegave i år. Vi oplevede, at han spurgte rigtig meget om han fik én bestemt ting i julegave og gav udtryk for, at det var det han ønskede sig allermest og siden vi var ude og købe den og har pakket den ind og lagt den med de andre gaver, har han slet ikke spurgt til sine julegaver, for nu ved han jo, hvad han får! Det har givet ham ro og det var en stor øjenåbner... Det virker som en underlig fremgangsmåde, men for Elias er usikkerheden om han nu får det eller ej værre end at vide på forhånd, at det han ønsker sig, får han.

Juleaften bliver også væsentlig anderledes end hvad vi har været vant til. Vi starter dagen så tidligt som børnene nu gør. Spiser en god og stor morgenmad og pakker lidt julegaver ud, så lidt af spændingen indfris. Så rykker vi hele juleaftens sceancen nogle timer fremad og starter allerede med dans om juletræet og julegaver først på eftermiddagen og spiser julemiddagen omkring kl. 15-tiden, så vi kan holde børnene sengetid kl. 19 og de stadig kan nå at lege med deres gaver, inden de skal sove. På den måde undgår vi, at vi voksne får kold julemad og at børnene bliver overtrætte og kede af det fordi de ikke har haft tid til at lege med deres gaver... I kan læse om vores jul sidste år HER - det var en hård dag for alle og forhåbentlig bliver det ikke en gentagelse i år -  vi vil i hvert fald være på forkant med det hele og lave en rigtig god plan, så både Elias og Theresa kan følge dagen i deres eget tempo.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Tusind tak fordi i har læst med i årets løb og fulgt vores op- og nedture.

På tur med Farmor

Theresa og jeg startede sidste år en tradition med en juleudflugt bare for os piger, hvor vi tog til Aalborg, kørte i juletog, spiste på cafe (varm kakao og vafler med is) og shoppede.

I år tog vi Farmor med og det var super hyggeligt! Theresa fik både prøvet karrusel og juletog på julemarkedet, vi kiggede på julevinduer, shoppede og fik lækker kakao og pandekager og is på Maggie Mae Crêperie.

Jeg fik købt en to små stykker julepynt til mine julegrene og Theresa fik nyt modellervoks... 

Alt i alt en super hyggelig dag og ja traditionen tro, skal vi bestemt af sted igen næste år...

4 år - jeg kan selv!

Theresa fyldte 4 år tilbage i august (hvis du har lyst, kan du læse mere om fejringen her) og med 4 år, følger åbenbart også selvstændighedsfasen - og meget mere!

Theresa tager nogle store ryk for tiden. Hun ytre ofte "jeg kan selv", når man tilbyder hende en hjælpende hånd, og når det så ikke går helt så let, så brøler hun af afmagt. Vi forsøger at støtte godt op om hende, hjælper hende til at prøve igen og så går det som regel fint og uden alt for store frustrationer som resultat.

Hun har altid været en pige med krudt i måsen, elsker at være ude og har virkelig svært ved at sidde stille og bevare koncentrationen om noget i længere tid ad gangen. Det kan vi også mærke ændre sig nu. I børnehaven kan hun nu sidde og producere store perleplader en hel eftermiddag og derhjemme har hun fået interesse for at lave armbånd og halskæder med fine perler. Alt sammen til stor glæde for den kreative mor her...

Heldigvis vil hun også stadig gerne hjælpe til og være med i køkkenet og det nyder vi begge godt af. Vi fejre ikke Halloween hjemme hos os, men vi måtte alligevel lige producerer nogle spøgelseskys. Theresa og jeg var på tur i Aalborg sidste år omkring Halloween, hvor Salling havde lavet spøgelses kyskager og hun elskede dem! Det havde de så ikke i år og hun ville bare SÅ gerne have spøgelseskys. Og hvad gør man ikke for sit barn... Hun hjalp selv til og resultatet blev accepteret.

Noget nyt er også, at den lille frøken er begyndt at bede om at få legekammerater med hjem. Det har vi ikke været vant til i forhold til Elias, men Theresa vil virkelig gerne, så vi børn nok tage os sammen og få sat nogle legeaftaler i stand for pigerne, når de nu så gerne vil. Det må blive en blid start, da jeg ikke er helt klar til de der legeaftaler...

Jeg ved at det er en kliché, men tiden går alt for stærkt! Jeg kan ikke følge med og jeg er lidt bange for, at før jeg får set mig om, så er hun klar til skole, på vej til at blive teenager og lige pludselig flytter hun også hjemmefra... Det er alt sammen lettere frygtindgydende for mig!

Ny hverdag med et skolebarn

Nu er det efterhånden et par måneder siden Elias blev skolebarn. Det var stort! Både for os, men bestemt også for ham selv. Han var så klar til at begynde i skole og han havde glædet sig i lang tid.

Vi lagde langsomt ud med opstart i DUS de første 14 dage, inden den officielle første skoledag 10. august. Det var lidt med nerverne uden på tøjet, vi kørte af sted til skolen, for hvordan ville han nu tage det hele med nye rutiner, faste rammer, mindre leg og hvordan ville det gå med det faglige...

Det var en god første skoledag, men også ret speciel. Elias er den yngste i klassen, hvor de er 5 drenge. I K-klasserne er de ikke opdelt efter alder, men efter evner, hvilket betyder, at de godt kan gå i den samme klasse flere år i streg.

Vi startede med fælles morgenmad. Dernæst fortalte vi lidt om hinanden, fik set Elias' arbejdsplads og kigget lidt på de skemaer og hjælpe-værktøjer, som de bruger i stor stil og med gode resultater. Børnene skulle prøve at løse lidt opgaver fra deres kasser, mens vi var der og vi sluttede af med, at hjælpe Elias med at lave en dækserviet, som skulle bruges hver dag til frokost.

Vi tog af sted igen efter et par timer og børnene fortsatte med en almindelig skoledag.


Vi havde lidt udfordringer til at begynde med, da DUS blev til skolegang, men alt i alt ELSKER Elias at gå i skole og spørger ofte i weekenden, om han ikke nok må komme i skole. Han kan blive ret sur på mig, når jeg siger, at vi har weekend eller ferie og at der ikke er skole igen før om mandagen...

Elias klarer sig rigtig godt bogligt, hvor han er over niveau både i dansk, engelsk og matematik. Han har længe været rigtig god til tal og bogstaver (både på dansk og engelsk) Han er dog udfordret på det sociale, han har svært ved at udsætte sine egne behov og har generelt brug for ret meget voksenstøtte gennem skoledagen. Han elsker også at være fysisk og blive udfordret (han er en rigtig lille konkurrence gut) så vi er heldige med, at skolen også gør rigtig meget ud af, at børnene er aktive. De tager ofte på udflugter, hvor børnene kan få mulighed for at røre sig, men de gør også meget ud af at få visualiseret det, de lærer om, når de sidder på skolebænken. I sidste uge afsluttede de et temaforløb omkring de vilde dyr i Afrika, hvilket blev rundet af med en tur i zoo, så de kunne se de dyr, de havde lært om henne i skolen. Derudover har de svømning en gang om ugen og det er nok det Elias ser mest frem til i løbet af ugen også selvom det er svært at skulle fra svømmehallen og tilbage på skolen, når svømmetimen er slut...

Det er gået over alt forventning og vi er så glade for, at han er glad for at gå i skole! Det viser jo bare med alt tydelighed, hvor meget det betyder, at man får det helt rigtige skoletilbud til sit barn. Og det må vi jo sige, at det har vi. Elias er lige blevet genvisiteret til skoleåret 18/19, hvilket vi er ovenud lykkelige for. Jeg er bare rigtig ked af, at der skal sådan en visitering til hvert år. Men så sætter vi stor pris på, at Elias er kommet på en skole, hvor de er så gode til at advokere for hvert enkelt barn og sætte deres behov på spidsen, så det kan lykkes med den gode skoleplacering...

Mine kreative små...

Når jeg selv besidder en ret stor mængde af kreativitet, kan jeg ikke sige mig fri for, at det også smitter af på mine børn. Jeg elsker, at de har lyst til at følge mors skøre idéer og de kommer ofte, når jeg er alene med dem begge på én gang og vejret ikke fordre til at komme uden for eller hvis de bliver trætte af at se den samme film for 117. gang.

Denne idé opstod, da vi i flere uger havde set Vaiana på repeat og jeg var i gang med at lave forberedelser til Theresas fødselsdag og egentlig er det noget jeg har med helt tilbage fra min egen barndom, hvor vi lavede "fiskekasser", huse og lignende i gamle papkasser, som min mor havde til overs...

Jeg udstyrede begge børn med maling og pensler og fortalte at temaet var "under havet". Derudfra måtte de selv vælge, hvad de gerne ville lave i kassen... Elias gik med Svampebob firkant og Theresa valgte meget klassisk at det skulle være Ariel i hendes kasse...

Først malede de kasserne indvendigt. Så skulle de tørre og altimens kunne vi så lave udsmykningen.

Elias gik stærkt til opgaven med god fantasi og fantastiske evner til at få det hele til at komme til live med sine tegninger. Theresa fik sin bror til at tegne en krabbe og valgte så et klistermærke fra skabet, som hun satte i sammen med en smule anden udsmykning...

Jeg er selv ret overrasket over hvor godt det blev. Det er ikke sidste gang, vi laver kasser sammen. Det kan være, at de kan overtales til at lave julekasser, når den tid kommer om ikke så længe...

En sommer går på hæld...

Lige om lidt skriver vi 1. september og dermed begynder efteråret officielt, selvom vi nok er nogle, der kan blive enige om, at det har været efterårsvejr længe...

Vi havde en skøn sommerferie og vi nåede omkring næsten alle de planlagte ting, spiste uendeligt mange pandekager, var super kreative og mest af alt, fik vi brugt tid med hinanden som familie og trukket stikket.

Vi var nogle dage på bondegårdsferie hos bedstemor og bedstefar, hvor mit ude-barn (Theresa) rigtig hyggede sig med åbne vidder, regn og cykel - min lille pige kan cykle!!! og de dage hvor det regnede for meget til udeleg, satte begge børn stor pris på at bedstemor ligger inde med et lager af tegnegrej og at bedstefar har den store tv-pakke med Disney Junior...

Hjemme igen havde vi nogle skønne dage med nyt modellervoks, vores første tur til Blokhus, besøg på Nordsø Oceanarium i Hirtshals og en tur forbi Vesterfjordpark, som har fået en virkelig stor ansigtsløftning.

Det var en vellykket sommerferie og næste år tror jeg, at jeg vil have 3 uger i streg, så vi kan nå endnu mere hygge sammen... Vi skal bare lige have valgt det helt rigtige tidspunkt, da Thomas har allermest travlt i uge 29-33 og det kunne bestemt også mærkes på feriens forløb og udformning. Men vi lærer hele tiden og så må vi tilpasse os i stedet.

Og lidt billeder fra vores ferie...

Sommerferie - vi trænger...

Ferieskema fundet på Sunwings hjemmeside

Danmark er i sommerferie tilstand...

Det er rart at kunne mærke, at alt lige pludselig foregår i et lidt andet tempo, når sommerferien nærmer sig og vi tæller ned...

Fredag kl. 15 går vi på sommerferie og kan se frem til et par uger sammen, som skal planlægges i tilstrækkelig detalje til, at vi alle kan følge med. Selvom alle eksperter siger, at man skal huske ikke at planlægge og fylde hele sommerferien med for mange aktiviteter, så er planlægning bare en altafgørende nødvendighed, når man har et barn med autisme.

Så i morgen skal vores sommerferieplan laves - 14 dage - hver dag skal indeholde en vis form for struktur og 3 af dagene er allerede optaget. Helt fra bunden bliver det ikke... Budgettet er stramt, så det vildeste, vi kommer til at foretage os, er bondegårdsferie hos bedsteforældre, ture til stranden, tur i svømmehallen/til legepladser/på biblioteket og én eller to større ture til attraktioner. Det er også fint nok - vi har bare brug for at være sammen og holde ferie på børnenes præmisser.

Vi købte bogen Gode naturoplevelser for børn med autisme og særligt sensitive børn for et par år siden, men vi har ikke rigtig fået den brugt. Det er planen, at vi vil tage inspiration i den og få nogle dejlige naturoplevelser denne sommer og forhåbentlig giver det anledning til at vi ikke bare gemmer den ind på hylden igen, når vi er færdige...

Billedet herover er fra vores tur i Bededagsferien ned til farmor og farfar, som er flyttet til Brande. Det var en god ferie og var et skridt på vejen til, at vi kan prøve at overnatte ude i længere tid ad gangen igen på ellers ukendte steder. Nøgleordet er som altid forberedelse og helst den visuelle af slagsen. Farmor og farfar havde været gode til at sende os billeder af deres nye lejlighed og omgivelserne og vi var endda en tur på en nærliggende legeplads, på tur rundet i byen og det blev da også til en pokemon jagt eller to... Der var også meget slap-af-tid imellem for at skabe en god balance og det hjalp rigtig godt.

Sommerferien betyder også en ny begyndelse for Elias. Han begynder i DUS 1/8 og skole den 10/8 og han er så klar til at komme videre. Han har længe ikke haft lyst til at komme af sted i børnehave (faktisk siden skiftet til ny børnehave sidste år - ikke af behov, men af tvang) og det har vi kunne mærke på hans overskud, så vi håber at DUS og skole kommer til at ændre vores hverdag for det gode. Men først hilser vi ferien velkommen.

Rigtig god sommer til alle jer derude!

Påske for døren...

...og hvordan går det så?

Tiden går så stærkt, at jeg knapt nok kan følge med!

Vi glæder os til Påskeferien - begge børn skal på ferie hos deres bedsteforældre og de glæder sig rigtig meget. Vi voksne skal have lidt tiltrængt alenetid og lade op så vi er klar til alt det der venter efter Påske...

Theresa fyldte 3 år i august sidste år (fest HER og kage HER). Hun har en forkærlighed for My Little Pony, Minnie Mouse, Frost, Prinsesse Sofia og ja hvad end 3 årige små piger nu elsker... Hendes yndlingsfarve er stadig lyserød (til moderens store ærgelse) og hun hader at få sat hår! Hun har et temperament uden lige og charmer sig ud af det meste... 

Theresa har nu også fået stor interesse for at tegne og spille spil – når nu storbror gør det, så vil hun også og så ELSKER hun at synge og danse – hun er slet ikke til at få til at sidde stille eller at være stille, for sådan er hun ikke. Hun er kun stille hvis hun skal koncentrere sig rigtig meget! Hun er rigtig god til at lege med andre børn og har siden hun startede i børnehave tilbage i august knyttet to meget specielle venskaber. Derhjemme går hun heller ikke af vejen for at være med til at bage, lave mad og i det hele taget vil hun gerne hjælpe til, for at være en del af noget, vi kan gøre i fællesskab og jeg nyder, at hun har lyst!

Vi er begyndt at træne på at komme af med bleen, det går langsomt men sikkert. Hun er stadig ikke helt tryg uden bleen, selvom det er sjovt ikke at have den på.

Elias fyldte jo 6 år i februar (det kan du læse om HER) og efter sommerferien er det tid til skole for ham. Han har fået en plads i en K-klasse (kontaktklasse) på Vodskov Skole. 

Elias udvikler sig hele tiden og kan allerede skrive lange ord, når han får hjælp til at stave dem og søger hele tiden nye udfordringer, vi skal dog hjælpe ham til at blive bedre til at holde sig inden for rammen, når vi taler om opgaveløsning, han vil nemlig gerne tilføje og udvikle, hvis opgaven er for simpel eller for svær i hans øjne. 

Elias har aldrig før brugt visuel støtte, men er nu begyndt at efterspørge mere visualisering af hverdagens struktur, opgaver og generelt, når vi skal forklare ham en situation, så det arbejder vi på at få op at stå. Det er en ret stor udfordring, det kræver tid ekstra tid at planlægge dagen og vi er altid nødt til at have en backup løsning, hvis plan A, B eller C ikke virker. 

Vi bruger blandt andet skemaer som disse til at hjælpe ham:

 

Cirklerne hjælper ham med at finde få sat billede på, hvem han kan tale med, hvem han kan sige forskellige ting til osv og barometret hjælper ham med stemmekontrol. Elias har altid talt meget højt og vi har altid forsøgt at hjælpe ham med at regulere det ved at sige, at han skal bruge sin stille-stemme. Nu behøver vi bare sige, at han skal tale på 5 (normalt niveau) og så tager han automatisk niveauet ned.

Elias er blevet en meget stor og selvstændig dreng, han har rigtig god humor, men skal lige knække koden til, læse de andre børn, så det bliver en god interaktion i stedet for en konflikt det skaber. Så det arbejder vi også på herhjemme. Det er svært, når man er af den opfattelse, at alle andre tænker det samme og oplever det på samme måde. 

Vi bor stadig i lejlighed i Nørresundby, men nu hvor Elias har fået tilbudt en skoleplads i Vodskov, er vi begyndt at kigge efter hus i det område. Det er ikke nemt med det budget, vi har fået præsenteret fra banken, men vi håber på, at det kan lade sig gøre, at vi får vores eget gerne inden sommerferien er slut. Vi trænger til at komme ud af byen og ud under åben himmel med ro omkring os og masser af natur og ja plads til køkkenhave og frugthave til mig, så jeg kan få udlevet min indre bonderøv! 

Hvem havde troet, det om mig! Jeg både syr, laver maden fra bunden og har også min egen urban garden på altanen! I år skal vi have masser af krydderurter, salat, squash (som var en kæmpe succes sidste år) tomater, skoleagurker og kartofler ligesom bedstefar har i marken (siger Theresa). Vi samler på de små potter fra Føtex og Bilka, så vi skal nok få fyldt vores urban garden op i år...

Rigtig god påske derude...