Gå videre til hovedindholdet

Påske for døren...

...og hvordan går det så?

Tiden går så stærkt, at jeg knapt nok kan følge med!

Vi glæder os til Påskeferien - begge børn skal på ferie hos deres bedsteforældre og de glæder sig rigtig meget. Vi voksne skal have lidt tiltrængt alenetid og lade op så vi er klar til alt det der venter efter Påske...



Theresa fyldte 3 år i august sidste år (fest HER og kage HER). Hun har en forkærlighed for My Little Pony, Minnie Mouse, Frost, Prinsesse Sofia og ja hvad end 3 årige små piger nu elsker... Hendes yndlingsfarve er stadig lyserød (til moderens store ærgelse) og hun hader at få sat hår! Hun har et temperament uden lige og charmer sig ud af det meste... 

Theresa har nu også fået stor interesse for at tegne og spille spil – når nu storbror gør det, så vil hun også og så ELSKER hun at synge og danse – hun er slet ikke til at få til at sidde stille eller at være stille, for sådan er hun ikke. Hun er kun stille hvis hun skal koncentrere sig rigtig meget! Hun er rigtig god til at lege med andre børn og har siden hun startede i børnehave tilbage i august knyttet to meget specielle venskaber. Derhjemme går hun heller ikke af vejen for at være med til at bage, lave mad og i det hele taget vil hun gerne hjælpe til, for at være en del af noget, vi kan gøre i fællesskab og jeg nyder, at hun har lyst!
Vi er begyndt at træne på at komme af med bleen, det går langsomt men sikkert. Hun er stadig ikke helt tryg uden bleen, selvom det er sjovt ikke at have den på.




Elias fyldte jo 6 år i februar (det kan du læse om HER) og efter sommerferien er det tid til skole for ham. Han har fået en plads i en K-klasse (kontaktklasse) på Vodskov Skole. 

Elias udvikler sig hele tiden og kan allerede skrive lange ord, når han får hjælp til at stave dem og søger hele tiden nye udfordringer, vi skal dog hjælpe ham til at blive bedre til at holde sig inden for rammen, når vi taler om opgaveløsning, han vil nemlig gerne tilføje og udvikle, hvis opgaven er for simpel eller for svær i hans øjne. 

Elias har aldrig før brugt visuel støtte, men er nu begyndt at efterspørge mere visualisering af hverdagens struktur, opgaver og generelt, når vi skal forklare ham en situation, så det arbejder vi på at få op at stå. Det er en ret stor udfordring, det kræver tid ekstra tid at planlægge dagen og vi er altid nødt til at have en backup løsning, hvis plan A, B eller C ikke virker. 

Vi bruger blandt andet skemaer som disse til at hjælpe ham:



 



Cirklerne hjælper ham med at finde få sat billede på, hvem han kan tale med, hvem han kan sige forskellige ting til osv og barometret hjælper ham med stemmekontrol. Elias har altid talt meget højt og vi har altid forsøgt at hjælpe ham med at regulere det ved at sige, at han skal bruge sin stille-stemme. Nu behøver vi bare sige, at han skal tale på 5 (normalt niveau) og så tager han automatisk niveauet ned.

Elias er blevet en meget stor og selvstændig dreng, han har rigtig god humor, men skal lige knække koden til, læse de andre børn, så det bliver en god interaktion i stedet for en konflikt det skaber. Så det arbejder vi også på herhjemme. Det er svært, når man er af den opfattelse, at alle andre tænker det samme og oplever det på samme måde. 




Vi bor stadig i lejlighed i Nørresundby, men nu hvor Elias har fået tilbudt en skoleplads i Vodskov, er vi begyndt at kigge efter hus i det område. Det er ikke nemt med det budget, vi har fået præsenteret fra banken, men vi håber på, at det kan lade sig gøre, at vi får vores eget gerne inden sommerferien er slut. Vi trænger til at komme ud af byen og ud under åben himmel med ro omkring os og masser af natur og ja plads til køkkenhave og frugthave til mig, så jeg kan få udlevet min indre bonderøv! 

Hvem havde troet, det om mig! Jeg både syr, laver maden fra bunden og har også min egen urban garden på altanen! I år skal vi have masser af krydderurter, salat, squash (som var en kæmpe succes sidste år) tomater, skoleagurker og kartofler ligesom bedstefar har i marken (siger Theresa). Vi samler på de små potter fra Føtex og Bilka, så vi skal nok få fyldt vores urban garden op i år...


Rigtig god påske derude...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...