Gå videre til hovedindholdet

Ny hverdag med et skolebarn

Nu er det efterhånden et par måneder siden Elias blev skolebarn. Det var stort! Både for os, men bestemt også for ham selv. Han var så klar til at begynde i skole og han havde glædet sig i lang tid.

Vi lagde langsomt ud med opstart i DUS de første 14 dage, inden den officielle første skoledag 10. august. Det var lidt med nerverne uden på tøjet, vi kørte af sted til skolen, for hvordan ville han nu tage det hele med nye rutiner, faste rammer, mindre leg og hvordan ville det gå med det faglige...

Det var en god første skoledag, men også ret speciel. Elias er den yngste i klassen, hvor de er 5 drenge. I K-klasserne er de ikke opdelt efter alder, men efter evner, hvilket betyder, at de godt kan gå i den samme klasse flere år i streg.

Vi startede med fælles morgenmad. Dernæst fortalte vi lidt om hinanden, fik set Elias' arbejdsplads og kigget lidt på de skemaer og hjælpe-værktøjer, som de bruger i stor stil og med gode resultater. Børnene skulle prøve at løse lidt opgaver fra deres kasser, mens vi var der og vi sluttede af med, at hjælpe Elias med at lave en dækserviet, som skulle bruges hver dag til frokost.









Vi tog af sted igen efter et par timer og børnene fortsatte med en almindelig skoledag.


Vi havde lidt udfordringer til at begynde med, da DUS blev til skolegang, men alt i alt ELSKER Elias at gå i skole og spørger ofte i weekenden, om han ikke nok må komme i skole. Han kan blive ret sur på mig, når jeg siger, at vi har weekend eller ferie og at der ikke er skole igen før om mandagen...

Elias klarer sig rigtig godt bogligt, hvor han er over niveau både i dansk, engelsk og matematik. Han har længe været rigtig god til tal og bogstaver (både på dansk og engelsk) Han er dog udfordret på det sociale, han har svært ved at udsætte sine egne behov og har generelt brug for ret meget voksenstøtte gennem skoledagen. Han elsker også at være fysisk og blive udfordret (han er en rigtig lille konkurrence gut) så vi er heldige med, at skolen også gør rigtig meget ud af, at børnene er aktive. De tager ofte på udflugter, hvor børnene kan få mulighed for at røre sig, men de gør også meget ud af at få visualiseret det, de lærer om, når de sidder på skolebænken. I sidste uge afsluttede de et temaforløb omkring de vilde dyr i Afrika, hvilket blev rundet af med en tur i zoo, så de kunne se de dyr, de havde lært om henne i skolen. Derudover har de svømning en gang om ugen og det er nok det Elias ser mest frem til i løbet af ugen også selvom det er svært at skulle fra svømmehallen og tilbage på skolen, når svømmetimen er slut...

Det er gået over alt forventning og vi er så glade for, at han er glad for at gå i skole! Det viser jo bare med alt tydelighed, hvor meget det betyder, at man får det helt rigtige skoletilbud til sit barn. Og det må vi jo sige, at det har vi. Elias er lige blevet genvisiteret til skoleåret 18/19, hvilket vi er ovenud lykkelige for. Jeg er bare rigtig ked af, at der skal sådan en visitering til hvert år. Men så sætter vi stor pris på, at Elias er kommet på en skole, hvor de er så gode til at advokere for hvert enkelt barn og sætte deres behov på spidsen, så det kan lykkes med den gode skoleplacering...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...