Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden!
Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte.
Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen.
I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige farvel til vores dejlige kat, som igennem længere tid havde haft det skidt og det gik kun én vej. Vi var knuste på alle måder og det tog meget hårdt på os alle.
Det til trods tog vi ud og kiggede på huset og jeg ved ikke om det var på grund af vores følelsesmæssige tilstand, men det føltes bare helt rigtigt på alle planer, så vi kontaktede banken for at høre om det overhovedet var realistisk for os, at vi kunne komme til at bo der og heldigvis var de med os hele vejen. Vi lagde derfor et bud dagen efter fremvisningen og den 10. juni var købsaftalen underskrevet med overtagelse af vores hjem den 1. oktober. Det hele gik meget hurtigt og det virkede surrealistisk og gik vidst ikke rigtig op for os før vi skulle til at bestille flyttemænd og melde flytning.
I mellemtiden skulle vi lige igennem sommeren og uden katten var vi noget ved siden af os selv og vi synes at tiden sneglede sig af sted. Det var en hård opstart igen efter ferien, hvor storebror skulle starte i et nyt klasselokale med nye klassekammerater og nye fag. Han var utvivlsomt på overarbejde og det tog meget lang tid for ham at tilpasse sig de nye rammer og samtidig skulle han vænne sig til, at vi skulle flytte og vi havde mistet katten. Det var bare rigtig meget at skulle rumme. Han havde lige en periode, hvor det hele var meget svært.
Vi fik to nye killinger (Mads og Mikkel) kort tid efter vi flyttede ind i huset og vi nyder til fulde at have kat igen og den ro det giver at have sådan nogle dejlige væsner.
I oktober overtog vi så vores nye hjem med lidt blandede følelser, for inden for de to første uger fandt vi ud af, at der var massive vandskader to steder i huset. Det kan du læse meget mere om ovre på min egen blog. Nu er vi heldigvis på den anden side af hele køkken/badeværelses ståhejet og kan forhåbentlig se frem til at få ro til at få styr på nogle af de andre ting, som vi kan se trænger til udbedring.
Generelt har efteråret og vinteren været svær især også for lillesøster. Hun har været presset længe og vi har måtte gøre forskellige tiltag sammen med skolen, men lige lidt har det hjulpet. Det har ledt til, at vi bad om, at hun blev indstillet til et nyt og mere passende skoletilbud og det fik vi svar på i starten af februar. Desværre fik vi ikke vores ønske opfyldt i forhold til ønske om placering, hvilket gør, at vi har måtte igennem med et høringssvar og nu hvor PPR har truffet deres afgørelse uden særlig notits af vores høringssvar, må vi til at klage. Vi er bange for, at hvis hun skal til at skifte skole fuldstændig og endda skal til at køre med taxa, kan det føre til endnu mere belastning og derfor må vi kæmpe for, at hun kan blive for samme skole i kendte rammer og med et trygt og kompetent personale, som vi allerede har et godt samarbejde med i forvejen omkring storebror. Det har lagt noget af en dæmper på glæden ved at blive færdig med køkkenet og ferien, men vi må finde styrken til at kæmpe for dét, vi ved, er bedst for vores datter.
Nu håber vi så bare, at tingene kan gå lidt vores vej herfra. Det er simpelthen for opslidende at skulle blive ved med at kæmpe i ét væk og jeg vil meget gerne kunne bruge mine kræfter på andre områder i dette forår også bl.a. på mig selv, mit mentale og fysiske helbred. Hele vinterhalvåret har jeg jo været med til Zumba og om 14 dage er der opvisning i den lokale gymnastikforening. Jeg glæder mig, selvom jeg stadig skal træne op til det, for ikke alle dansene sidder lige godt fast endnu. Når den ordinære sæson er slut, krydser jeg fingre for, at der kommer sommer Zumba, så jeg ikke skal vente helt til september med at danse igen. Det er et skønt afbræk fra hverdagen og jeg får rørt kroppen til noget god musik.
Jeg håber snart at kunne vende tilbage igen med et lidt mere opløftende indlæg og fortælle lidt mere om vores hverdag i de efterhånden knapt så nye omgivelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar