Gå videre til hovedindholdet

Sommeren, fødselsdagsfejring, efterårsferie - hverdagen op og ned...

Så sluttede efterårsferien også og vi er startet på fuld brag igen i dag...

Vi kan godt mærke, at tilstanden så småt er ved at bevæge sig tilbage til "før Corona-tilstand" igen og det er både på godt og ondt...

Det er selvfølgelig rart, at vi igen kan afholde forældremøder fysisk igen og at der kan stables nogle sociale arrangementer på benene, men vi kan mærke, at det der pres fra alle de forskellige arrangementer, fødselsdage osv. begynder at trykke. Vi er grundet vores situation nødt til at melde fra til mange af de ting i forvejen, men vi kan mærke, at overskuddet til at deltage i det, vi gør i forvejen, heller ikke rigtig er der. 

For vores familie var det rigtig rart, at der ikke lå en forventning om, at der skulle deltages i vennespisning, forældrekaffe, forældrefester, julearrangementer, osv. fordi vi netop i forvejen kun har fyldt kalenderen op med dét, som der var overskud og plads til... Nu står vi her igen og det er svært at sige til sin 8-årige, at hun skal passe på sit overskud og måske ikke kan deltage i nogle ting, fordi vi ved, hvor smadret hun så vil være både den efterfølgende dag og dagen efter det igen... Vi øver os - tager små skridt frem og måske bliver det bedre på et tidspunkt, men lige nu er det hårdt!

Når det så er sagt, så har sommeren og efteråret indtil nu været fyldt med skønne ting, som vi har prioriteret.

I sommerferien var vi traditionen tro i både Legoland og Lalandia. Vi er blevet enige om, at næste år, må vi tage en ekstra overnatning, så vi kan få lidt "down-time" også og nå at opleve Lalandia rigtigt også udover vandlandet... Vi havde også lavet planer, som ikke blev til noget både på grund af sygdom og uvejr, men så endte det med, at vi ombookede de planer til noget endnu bedre.




Theresa fyldte 8 år kort efter skolestart og i år blev det til en fest for pigerne i klassen. Et par hektiske men hyggelige timer og sikke sådan en folk piger kan spise! Vi stillede an med pandekager og donuts, frisk frugt og grønt, lidt snacks og snold og der var ikke rester!



Skolestarten var hård og desværre ledte det til en del fravær. Vi blev også lige lagt ned af en ondsindet influenza alle mand i slutningen af august - immunforsvaret skal lige op i gear igen efter corona-afstand og ydre balsamering i sprit...

Efter den omgang var vi helt enige om, at børnene skulle holde en hel uges efterårsferie også selvom jeg havde et par arbejdsdage først på ugen og det gjorde godt!

Børnene fik ladet op, mens jeg arbejdede og så gik det ellers løs med perlerier og møde med Anja Takacs i Shoppen, Pikachu i Fætter BR, familiebesøg og en tur i Lego House.






Vores besøg i Lego House var en fantastisk oplevelse, hvor vi fik den ene wow-oplevelse efter den anden og Elias var i sit es, selvom der var en del mennesker, så var der ikke så mange, at det ikke var til at overskue. Vi nåede slet ikke det hele, for vi havde jo en 2,5 times køretur hjem igen og Theresa skulle til fødselsdag dagen efter, så næste gang er der andre aktiviteter, som skal afprøves! Som en bonus har Lego House tilsluttet sig solsikkeordningen, hvilket betyder, at begge børn kunne få en solsikkesnor, der gør andre opmærksom på, at de bærer et usynligt handicap. Solsikkesnoren signalerer til personalet, at man kan have brug for hjælp, støtte, tålmodighed, udførlige forklaringer eller bare lidt mere tid og personalet er uddannet til at vide, hvad det betyder og hvordan de kan hjælpe. Vi oplevede at få gode råd og guidning til, hvor vi kunne gå hen for at undgå alt for mange folk på én gang og de var meget opmærksomme på langsom forklaring og visualisering af hvordan nogle af tingene fungerede. Det er uden tvivl ikke sidste gang vi skal til Lego House og de får masser af roser og varm anbefaling herfra.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...