Gå videre til hovedindholdet

Babymad og måske tandlæge...

Uff hvor går tiden bare alt alt for stærkt lige nu... I dag er der kun 5 dage tilbage af min barsel, Elias vokser og vokser (ud røg de sidste 2 natdragter str. 68 og ind med 2 nye i str. 74) og det er slet ikke til at forstå, at om ganske kort tid fylder han et helt år!

Vi inviterer til 1-års fødselsdagsfest samme weekend, som han fylder år og jeg har i dag været en tur i IKEA og købt mig fattig i fest-gejl (ej det var nu ikke så slemt igen...) Jeg skulle alligevel derud og have fat i nogle kasser til tør opbevaring af julepynt og lidt gamle uni-noter og bøger, som vi skal have i kælderen, så der kan blive mere luft i lejligheden og reolen! Men nu er der så købt lidt ting og sager til lejligheden - nu mangler jeg bare at lave invitationerne...

Måltiderne herhjemme er begyndt at ligne rigtige familiemåltider mere og mere, nu hvor Elias spiser meget af den mad vi også får... Han sidder lige så fint i sin stol (som har fået en bordplade i julegave) og tager imod sin mad på gaffel... han synes det er fantastisk selv at få lov og vil også gerne snart selv til at styre skeen og koppen med vand/mælk... Derfor har jeg i dag indkøbt 1 meter voksdug til gulvet, 6 plastikkrus, 6 plastikskåle og 6 plastiktallerkener... Vi samler et sæt og tager med over til oldemor, så vi ikke risikere, at han ødelægger noget af hendes fine porcelæn...
Elias er bestemt ikke kræsen og er virkelig begyndt at tage godt fra hvad angår mad. Hans favoritmad er det, der kan tygges...  Som sagt spiser Elias jo for det meste det samme som os, men indimellem er det bare nemmere at lave noget andet til ham - fx hvis vi selv skal have noget, som vi ikke vil introducere ham for endnu og så kommer der bl.a. sådan en tallerken på bordet til ham:

Vi har her sød kartoffelmos, ærter (som han selv kan tage op med fingrene og putte i munden), avokado (som han ikke rigtig ved, om han kan lide endnu) og pålæg af kalkunbryst i tern. Dertil serveres et glas økologisk sødmælk... Han ÅD virkelig af den mose med sødkartofler - det eneste der var lidt tilbage af på tallerkenen var faktisk avokado og lidt kalkunkød...
Der står også noget lidt anderledes på menuen til morgenmaden i morgen...

Havregrød (som han ikke er helt vild med medmindre der er smørklat og sukker på...) med en lækker puré af kirsebær og blåbær... Jeg testede pureen på ham her til aften og den gik rent ind, så mon ikke den også kan begå sig på grøden i morgen tidlig - det er i hvert fald et forsøg værd...

I aften har vi haft besøg af onkel Kenneth - han var med ude og hente Elias i dagplejen og spiste aftensmad sammen med os også... Elias er super glad for sin onkel Kenneth, men far er nu altså den bedste at lege med, når man ikke gider at have mere aftensmad... Så skal der nemlig undersøges ting og sager...


Måske vi har en lille aspirerende tandlæge i vores midte... Her sidder Elias med lækker pasta carbonara sauce over hele krydderen og med klør fem godt plantet i fars mund og hold nu op han synes det var sjovt!... Man har vel en far for at more sig...

Men apropos tandlæge, så har vi i dag fået en invitation fra Aalborg Kommunale Børnetandpleje til et møde om børnetandpleje... Her skulle vi kunne få tips og tricks til at få en god start på tandplejen - jeg skal selvfølgelig med for lige nu er det en kamp at få lov til at børste den lille bølles bisser... Jeg krydser fingre for at vi kan få lidt hjælp på den front i hvert fald...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...