Gå videre til hovedindholdet

En laaaang pause...


Ja, nu er det efterhånden ved at være ret længe siden, der er blevet opdateret herinde og jeg må sige, at der har været nok at se til...

Julen blev veloverstået, det samme gjorde nytåret og lige for få dage siden fejrede vi Elias' 2 års fødselsdag... Det er mig ubegribeligt, at der allerede er gået 2 år siden vores lille dreng kom til verden og vi fik ham med hjem fra sygehuset... Nu er han en stor knægt med krudt i røven, han sidder ikke stille i mere end 10 minutter ad gangen og har fået stor-dreng seng at sove i... Det er meget meget uvirkeligt, men vi elsker hvert minut han vokser, lærer nye ting og håber på, at der snart kommer endnu flere reelle ord fra ham og måske endda sætninger...

Vi fejrede Elias' fødselsdag med manér og inviterede familie og venner til en hyggelig dag og det blev det! Desværre fik vi ikke taget så mange billeder, så i må nøjes med dette pletskud:


Bilen fik Elias af bedstefar og bedstemor og alle gæsterne havde super dejlige gaver og godt humør med. Elias var så heldig at få; sengetøj, en fin trøje, hagesmække, Disneys Bernard og Bianca & Peter Pan, Mickey's Klubhus dvd'er, Brio byggeklodser, Lego Duplo, bøger, fingermaling, pensler, en lille blå kuffert, motorik legetøj og en fjernstyret bi - han har været rigtig glad for det alt sammen.

Om mandagen efter Elias' fødselsdag skulle fastelavn fejres nede i legestuen og Elias var i år klædt ud som et lille pindsvin - et hjemmesyet kostume og han var SÅ glad for det. Han ville slet ikke have det af igen, da det først var kommet på. Elias havde også fanget konceptet med at slå katten af tønden ret så hurtigt og gav den max gas!

Vores lille pindsvin:


Nu bliver udfordringen så at finde ud af, hvad han skal være til næste fastelavn, men mon han ikke er så gammel til den tid, at han selv har en ret så stærk mening om det...

På hjemmefronten sker der ikke det stor. Vi går og venter på, at vores kære venner i Haderslev skal være forældre til en lille pige og vi glæder os og er virkelig spændte på deres vegne!

Vi prøver også desperat på at få en fast madplan op at køre, hvilket er lidt svært, når vi er to mennesker, som har rygrad som regnorm, når det kommer til mad... Jeg elsker at lave det, men hvis T lige frister med at snuppe en lækker burger eller lignende med hjem fra arbejde, så har jeg altså umådelig svært ved at sige nej lige for tiden... Mon det er årstiden eller bare det faktum, at jeg jagter rundt efter Elias, fra jeg har hentet ham fra dagpleje og til han skal i seng??? Det hele er nemlig en stor leg for sådan en bette 2-årig og han er hurtig og fræk! Så lige pludselig ser en ½ grill-kylling ret så godt ud, når alt hvad der ligger i køleskabet er en kedelig rest af maden fra dagen før... Vi kæmper en brav kamp, men jeg har på fornemmelsen, at hvis vi bare prøver at være vedholdende, så skal vi nok vinde på et eller andet tidspunkt...

Vi vil prøve om vi ikke kan blive lidt bedre til at få opdateret på bloggen også. Vi ved jo, at der er familie, som følger med og gerne vil se lidt af, hvad der foregår i hverdagen heroppe nordpå og det har da også været et nytårsforsæt... dog ikke et særlig godt et må man sige indtil videre, men det bliver forhåbentlig bedre fra nu af...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...