mandag den 11. maj 2020

Fem måneder senere

Når den vej, der er blevet åbnet for en, ikke helt passer til der, hvor du er på vej hen i livet, så må man jo gøre noget ved det...
For 5 måneder siden kunne jeg glad berette om, at jeg endelig havde fået et break og skulle til at arbejde med anti-hvidvask. Den vej viste sig bare ikke rigtig at passe til mig og mit faglige temperament. Jeg havde hele tiden en følelse af at være helt forkert på den og at være utilstrækkelig... Der var ikke meget fleksibilitet - slet ikke i samme grad, som jeg har været vant til og jeg kunne ikke helt finde ud af at få forenet arbejdslivet og familielivet. Jeg var ikke glad... men det er jeg nu...

Skæbnen ville, at en i mit netværk kontaktede mig, fordi en i hendes netværk have skrevet til hende, at de havde brug for en barselsvikar og ville høre om hun kendte nogle gode kandidater. Jeg sendte mit CV og tog til samtale for at høre nærmere om stillingen. Det var lige før Covid-19 begyndte at rase og landet lukkede ned... Nu er jeg 11 dage inde i mit nye job og jeg er virkelig glad! Jeg kender huset og virksomheden fra for mange år siden og mine nye kollegaer er heller ikke helt fremmed. Jeg føler mig ikke længere på bar bund - jeg føler mig hjemme! Det eneste jeg ærgrer mig over er, at stillingen jo kun er midlertidig... Jeg vil ikke tænke på det lige nu! Jeg vil lære, suge til mig af ny viden og hvile i, at jeg nu er Erhvervsjurist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...