Gå videre til hovedindholdet

Alt for længe siden...

Nu er vi endelig kommet ovenpå igen efter en lettere hektisk periode med en del sygdom og så er det blevet tid til at opdatere vores kære blog igen...

Der er jo sket en hel masse siden sidst! Elias har haft sin første fødselsdag, han har lært at gå, været i sin første gæstepleje, ja og så har det jo også været fastelavn...

Tænderne pibler også frem i munden på ham, hvilket har gjort det til lidt af en udfordring at finde ud af, hvad gutten vil spise især til aftensmad! Vi har prøvet os lidt frem med forskellige ting og indtil videre er favoritterne: ærter, rødbeder, majs, boller i karry med løse ris og ananas og næsten alt slags sauce. Han gider bestemt ikke spise pasta, hverken almindelig eller fuldkorns-slagsen, kun hvis det er spaghetti eller makaroni og det er søbet ind i ost eller sovs! Kød er han også blevet lidt mere tilbageholden med - eller han tager det i hvert fald lige ud af munden igen for at undersøge hvad det er og hvis det så er ok, propper han det tilbage igen...

og sådan ser man ud når man spiser noget man godt kan lide:


meget koncentreret for det er jo svært at få fat i de små majs!...

Vi havde jo også inviteret til stor 1 års fødselsdag for vores lille gut, men det gik hverken værre eller bedre, at vi måtte aflyse fordi han om tirsdagen selv blev syg med virusinfektion og lidt vand i mellemørerne og om torsdagen bukkede både Thomas og jeg også under for sygdom... Snot snot og atter snot! Det er virkelig som om at mit immunforsvar forsvandt da Elias kom til verden! Dog havde både farmor og farfar og bedstemor og bedstefar besluttet sig for at kigge forbi os alligevel, så Elias lige kunne få sine gaver og lidt hygge, for han var frisk og futtede rundt allerede fredag eftermiddag igen... Der var det kun mor og far som var sløve stadigvæk...

Sådan her ser man forresten ud, når man fylder 1 år:


og sikke en overraskelse der ventede både farmor og farfar og bedstemor og bedstefar - Elias havde lært at gå til sin fødselsdag! Allerede før jul var han begyndt at gå rundt selv med støtte og i januar tog sine første støtteskridt mens onkel Kenneth var her og holdt ved hans finger... Det har bare været SÅ svært at holde tæt med det, for det er jo bare så stort, men det lykkedes og bedsteforældrene blev rigtig glædeligt overraskede...

Elias havde en rigtig hyggelig fødselsdag herhjemme sammen med mor på dagen. Lørdag kom først bedstemor, bedstefar og onkel Kenneth til frokost med pølser og rød sodavand (ja Elias fik så kyllingepølser og mælk) og om eftermiddagen kom farmor og farfar til boller og varm kakao. De havde selvfølgelig Tilde med og da der var pakket lækre gaver ud, skulle der leges:


Alt i alt en dejlig dag på trods af sygdom og tak for alle de dejlige gaver! Vi har allerede haft god brug af mange af dem...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...