Gå videre til hovedindholdet

Overraskelsesbesøg i Skjern - fredag

Vi havde pønset på det et stykke tid, at vi godt kunne tænke os snart at komme hjemad til Skjern igen, da vi ikke havde været på besøg siden Maj sidste år, hvor vi skulle til bryllup hos vores kære venner i Sønderjylland. 

Først nu havde vi mod på, at skulle tage busturen fra Aalborg til Herning og derefter videre med tog til Skjern, dog var vi så heldige, at vi kunne følges med Kenneth og han skulle jo hentes af Mor i Herning, så mon ikke også vi lige kunne klemme os ind på bagsædet der... Vi havde fået hjælp fra Bedstefar til at få smuglet autostolen over i Bedstemors bil, så vi helt sikkert kunne køre med hjem og han var den eneste, der vidste, at vi kom med hjem den dag.

Turen gik fra Aalborg fredag d. 16. marts kl. 10.30 og det startede stille og roligt ud. Elias havde ikke taget sin formiddagslur, så han kørte bare derud af - det eneste sted han lige kunne sidde stille en stund var hos onkel Kenneth...


Allerede her var han godt mørbanket, men der gik alligevel godt en time før den lille gut overgav sig til søvnen og døsede hele vejen til Herning på bagsædet af bussen...


Da vi nåede Herning, var der lidt ventetid inden Bedstemor rullede ind på parkeringspladsen, så vi kunne lige nå et toiletbesøg og da vi så kom tilbage på parkeringspladsen gemte Elias, Thomas og jeg os i cykelskuret indtil Kenneth havde sagt, at han havde en overraskelse med hjem. Bedstemor havde dog opdaget autostolen og lugtet lidt af lunten, men blev glædeligt overrasket alligevel.

Vi satte kursen mod Skjern efter et kort ærinde i Bilka og da vi kom hjem ventede Bedstefar og Bianca spændt på os alle. Sikke en dejlig modtagelse og så var det ellers tid til lidt middagsmad. Vi slappede en smule af, Elias og Bianca fik hilst rigtig godt på hinanden og senere på eftermiddagen slog vi et smut ind forbi Oldefar i Skjern. Det var rigtig dejligt lige at hilse på ham igen og Elias synes det var vældig spændende med de nye omgivelser og en rollator, der kunne køres rundt med. Han ville helt selv op til Oldefar og sidde et par gange for lige at få pusten inden han igen gik på opdagelse. 

Efter det hyggelige besøg satte vi os i bilen og vendte snuden mod Albæk - Farmor og Farfar skulle jo også have besøg. Det var dog kun Farmor og Tilde der var hjemme, men de blev til gengæld også rigtig dejligt overraskede. Farmor blev bare rigtig glad! Vi var der lige på et kort visit for at fortælle, at vi ville komme ud lørdag og tilbringe dagen sammen med dem og blive til aftensmad.

Vi kørte tilbage til Bedstemor og Bedstefar sent på eftermiddagen, hvor aftensmaden stod på en omgang Weberstegt flæskesteg med hele molevitten og guf hvor var det godt! Det havde jeg glædet mig meget til! Jeg havde egentlig fået at vide, at det var hvad der ville stå på menuen, nu hvor Kenneth skulle hjem og hvor var det bare svært for mig ikke at sige "jamen det glæder vi os til at få"...

Elias blev lagt til ro og vi andre hyggede os lidt med maden og snakkede vældigt. Thomas og jeg gik tidligt til køjs, vi var godt brændt ud efter en hektisk dag og Elias ville jo uden tvivl være lysvågen mellem 6.30 og 7.00 morgenen efter, så der skulle bare så meget søvn indenbords som overhovedet muligt...

Fortsættelse følger...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...