Gå videre til hovedindholdet

Hvor går man hen, når man er fra Novembervej???

Anderledes, åbenbart... leder stadig efter svar, hvor går man hen, når man er fra Novembervej?

Sådan lyder en linje fra Nik & Jay's Novembervej... Jeg har lyttet til den mange gange... Ja det lyder måske underligt, men lige for vores familie er denne linje en god beskrivelse af, hvad det var der skete, da Elias' fik sin diagnose og egentlig også for hver dag efter det...

Vi føler os stadig frem og lære hver dag, hvad det vil sige at være en familie med autisme. Jeg ved, at vi ikke bør sammenligne os med andre børnefamilier - heller ikke de autistiske af slagsen, for har man mødt en familie med autisme, har man mødt én familie med autisme.

Men jeg føler lidt, at jeg mangler pejlemærker og samlingspunkter, som vi kan skyde efter, så vi, som familie, ikke bliver isoleret i vores egen lille verden og udvikler os i takt med begge børns behov.

Så, hvor går man hen når man er fra Novembervej?

I min søgen har jeg fundet frem til en virkelig god Youtube'er, som formår at sætte rigtig gode ord og perspektiv på det at leve med bl.a. autisme tæt inde på livet og dette vil jeg rigtig gerne videreformidle til andre, som måske også kunne have glæde af at se med.

Har du lyst til at se mere, så følg med her hos Vibeke Binderup - i Vibekes 5 minutter.

Jeg er også trofast læser hos Autismetanken, hvor der er gode råd, tips og faglig viden at få på én gang samtidig med at der fortælles om en familie med autisme. En rigtig god blanding af det hele og har man autisme inde på kroppen, er det bestemt værd at læse med her.

Vi er naturligvis også medlem af Landsforeningen Autisme - dog savner jeg nogle flere aktiviteter i vores lokale kreds. Jeg er optimistisk og håber på, at der kommer mere på plakaten i 2016 i Nordjylland.

Så her kan man gå hen, når man er fra Novembervej...

Rigtig godt nytår!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...