Vi har haft en ret hektisk december måned, som kulminerede i, hvad vi havde håbet på blev en nogenlunde forudsigelig juleaften og hyggelige juledage... Men i vores familie er næsten intet forudsigeligt, selvom vi forsøger på bedste vis at skabe vante rammer og rutiner. Det ender ofte med en følelse af nederlag og så går der desværre lang tid inden vi prøver at tage teten op igen...
En lille julefortælling bliver det hermed - der er brug for luft...
Den 24. December
Theresa vågnede allerede klokken 7, fuld af energi og forventning.
Mon julemanden kunne finde ud af, at vi skulle fejre jul hjemme hos bedstefar og bedstemor? Sokkerne var i hvert fald blevet hængt op den 23. december inden sengetid i håb om, at der ville være en lille overraskelse deri juleaftens morgen.
Da Elias og mor stod op til far og Theresa var sokkerne fuldt med gaver fra julemanden. Der blev pakket op og spist morgenmad i skøn forening med, at ungerne fulgte Doc Mcstuffins eventyr på Disney Junior.
Bedstefar og bedstemor gjorde os selskab og efter morgenmaden (som nu efterhånden var blevet til formiddagsmad for nogle af os) skulle forskellige praktiske gøremål overståes. Elias brugte meget tid på at tegne, mens mor og Theresa gik uden for og nød den friske friske luft. Theresa hoppede i alle vandpytterne og så blev vi fanget i en stor og kraftig haglbyge. Godt vi kunne trække i læ under carporten.
Inde igen var det blevet tid til frokost og bordet bugnede med de lækreste traditionelle juleanretninger, som i vores familie typisk er blodpølse, sild, snaps, rullesteg, rullepølse og hvad der ellers dertil hører. Ja og selvfølgelig 3-stjernet spegepølse, remoulade, ristede løg og leverpostej (så kan i selv gætte, hvem der spiser hvad)
Bedstemor havde den sene gudstjeneste i kirken, så mens hun var på arbejde, samledes vi i sofaen foran Disney's juleshow, hvor onkel og hans kæreste gjorde os selskab. Nu begyndte det at stramme an for Elias. Han havde haft en del uro i sig hele dagen - forventningerne og glæden kom i overflod og for rundt i hans system som små strømninger, der indimellem gav stød. Hans sanser var på overarbejde og på trods af alle vores forberedelser og værn, så fik han en nedsmeltning. Vi fjernede ham fra situationen og han kunne få ro alene på soveværelset, og var der lige indtil bedstemor kom hjem og der skulle danses omkring juletræet. Det er en af de traditioner, Elias elsker allermest og han synger så godt med på alle de fire børne julesange, som de selv havde valgt. Og endelig kunne de få lov til at åbne deres dejlige julegaver.
Imens de voksne gjorde julemaden klar, legede Elias og Theresa med gaverne. De spiste en smule, men måtte kapitulere inden vi for alvor havde sat os til bordet og skulle nyde julemaden. De var begge meget trætte og da Elias fik endnu en nedsmeltning, besluttede vi at det var bedst at putte dem. Elias skulle beroliges og have ro i kroppen før han overgav sig til søvnen. Hele hans system var på overarbejde og han kunne ikke selv finde ro. Det hjalp heller ikke på det, at han og Theresa skulle sove i samme rum. Så hver gang Theresa var ved at falde til, så kom Elias med et udbrud og så kunne vi starte forfra. Efter små 40 minutter kunne vi gøre resten af familien selskab igen og desværre blev det så til lidt kold julemad for os. Bortset fra risalamanden, der var lige som den skulle være.
Efter oprydningen blev de voksnes pakker lagt under træet og vi tog endnu en dans og sang og sank om i sofaen til gave-hygge. Vi glemte alt om juleslik og småkager - nok mest fordi vi rendte i pendulfart mellem børn og gaver og så fordi onkel og kæresten fik så mange fine gaver, at vi havde travlt med at følge med i det...
Klokken 23.00 faldt vi udmattede om i sengen og havde en rigtig træls nat med Elias imellem os i sengen og rigtig mange opvågninger...
Jeg elsker jul og har altid elsket jul - men det er blevet hårdt arbejde at komme igennem december måned og det selvom jeg har lært og tager til efterretning, at sådan er det, når de vante mønstre brydes og forventningerne bygges op... Vi forsøger dog at skabe det samme mønster ved julen fra år til år og i år introducerede jeg tæl-ned-juletræet, så Elias bedre kunne overskue, hvor mange dage der var tilbage til juleaften og til at vi skulle ned til Bedstefar og Bedstemor (som nok egentlig var det, han glædede sig allermest til)
Han og Theresa skiftedes til at fjerne en julekugle hver aften inden de skulle i seng og det var som om, det gav noget mere ro - i hvert fald spurgte han ikke hver dag om det nu var i dag vi skulle ned til Bedstefar og Bedstemor og fejre jul... Vi skaber vores egne traditioner, der passer til vores familie og næste år, skal vi fejre jul hjemme hos os selv...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar