FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Nu er det efterhånden et par måneder siden Elias blev skolebarn. Det var stort! Både for os, men bestemt også for ham selv. Han var så klar til at begynde i skole og han havde glædet sig i lang tid. Vi lagde langsomt ud med opstart i DUS de første 14 dage, inden den officielle første skoledag 10. august. Det var lidt med nerverne uden på tøjet, vi kørte af sted til skolen, for hvordan ville han nu tage det hele med nye rutiner, faste rammer, mindre leg og hvordan ville det gå med det faglige... Det var en god første skoledag, men også ret speciel. Elias er den yngste i klassen, hvor de er 5 drenge. I K-klasserne er de ikke opdelt efter alder, men efter evner, hvilket betyder, at de godt kan gå i den samme klasse flere år i streg. Vi startede med fælles morgenmad. Dernæst fortalte vi lidt om hinanden, fik set Elias' arbejdsplads og kigget lidt på de skemaer og hjælpe-værktøjer, som de bruger i stor stil og med gode resultater. Børnene skulle prøve at løse lidt opgaver fra dere...

Når jeg selv besidder en ret stor mængde af kreativitet, kan jeg ikke sige mig fri for, at det også smitter af på mine børn. Jeg elsker, at de har lyst til at følge mors skøre idéer og de kommer ofte, når jeg er alene med dem begge på én gang og vejret ikke fordre til at komme uden for eller hvis de bliver trætte af at se den samme film for 117. gang. Denne idé opstod, da vi i flere uger havde set Vaiana på repeat og jeg var i gang med at lave forberedelser til Theresas fødselsdag og egentlig er det noget jeg har med helt tilbage fra min egen barndom, hvor vi lavede "fiskekasser", huse og lignende i gamle papkasser, som min mor havde til overs... Jeg udstyrede begge børn med maling og pensler og fortalte at temaet var "under havet". Derudfra måtte de selv vælge, hvad de gerne ville lave i kassen... Elias gik med Svampebob firkant og Theresa valgte meget klassisk at det skulle være Ariel i hendes kasse... Først malede de kasserne indvendigt. Så skulle de tørre...