Gå videre til hovedindholdet

Theresa 5 år...

Tilbage i august blev vores mindste vildbasse 5 år gammel og lige pludselig var hun en stor pige...

Der er sket en kæmpe udvikling med hende det seneste år, dog kan vi ikke komme uden om, at hun har ændret sig en del siden vi flyttede til Vodskov tilbage i Marts og hun skiftede børnehave efter sommerferien. Hendes sensitive side er kommet mere tydeligt til udtryk. Hun tager virkelig mange indtryk til sig og mærker og føler alt omkring sig. Derfor har hun udfordringer med at fokusere på de ting hun skal, hun lader sig let aflede men på den anden side, er hun også god til at fordybe sig i ting som hun rigtig godt kan lide at lave.

Børnehaven var hurtigt ude allerede den første dag og spurgte om det havde været på tale i den gamle børnehave, at Theresa skulle skoleudsættes. Jeg var noget rystet, for det havde den gamle børnehave slet ikke givet udtryk for og efter samtaler med børnehave og PPR psykolog er der blevet lagt en plan for at hjælpe Theresa med at blive skoleparat på den bedst mulige måde.


Hun er glad for at gå i den nye børnehave. Hun har lige skulle se de andre an, men er gået helt ukritisk til starten i børnehaven. Hun har fået formet venskaber, hvilket er rigtig godt, da hun forhåbentlig skal gå i skole med mange af dem.

Theresas fødselsdag blev fejret af 3 omgange - på hendes fødselsdag og de efterfølgende to weekender af familien og så havde hun inviteret sin veninde fra børnehaven til at komme også en af dagene og hun blev så forkælet med gaver, kage, boller og kakao og nævnte jeg kage!









Theresa er en meget energisk og glad pige. Meget imødekommende og vil rigtig gerne hjælpe. Hun er god til at tage initiativ og men har også lidt svært ved at holde eget initiativ tilbage.

Når det kommer til at hjælpe i køkkenet går hun ikke af vejen og er meget stolt af at kunne hjælpe med stort og småt.

Der laves grøntsagsbrød

Vi har bagt kage

Der trilles pebernødder

Theresas julechokolade
Jeg nyder, at hun har lyst og bliver til stadighed overrasket over hendes evner og selvhjulpethed. Min lille store pige!

Nu skal jeg så småt til at forberede mig på, at hun bliver 6 år næste gang og skal starte i skole! Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg er klar til at hun skal blive så stor!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...