Gå videre til hovedindholdet

Brunch på Klostertorvet

Lørdag 6. februar
Egentlig havde vi bestemt os for at tage på Saltlageret for at nyde en brunch, for der havde Thomas fået brunch før og det havde været en god oplevelse. Jeg er altid med på at prøve nye steder, så vi slentrede ned ad Jomfru Ane Gade, bare for at finde ud af, at Saltlagret holdt lukket for køkkenet i dagstimerne helt frem til d. 5. marts, så vi måtte vende slukøret om igen og finde et nyt sted.

Først diskuterede vi lidt frem og tilbage og blev så enige om, at vi kunne gå op forbi C.V. Obels Plads og se hvad Klostertorvet kunne tilbyde og var det ikke tilfredsstillende, kunne vi bare fortsætte længere ned i byen. Men vi kom ikke længere end til Klostertorvet, for der mødte vi menukortet allerede udenfor og tilbuddet her kunne vi simpelthen ikke modstå!
 
Super billigt og så var det jo bare at teste om det så også var noget værd. Vi kom lige midt i myldertiden og alligevel kunne vi hurtigt få et bord - vi satte os tilrette ved et af de små borde og der kom ret hurtigt en servitrice for at tage mod vores bestilling: 2 X Brunch - med appelsinjuice, én kaffe og én rooibush skovbær te. Drikkevarerne kom meget hurtigt - det var til vores overraskelse et stort glas juice, vi fik og kaffe og te som normalt. Herefter fordrev vi ventetiden med at kigge os omkring, mærke atmosfæren og diskutere den meget rimelige pris på den mad, vi havde i sigte. Thomas var ikke begejstret for den forholdsvis larmende atmosfære og han synes ikke det virkede decideret hyggeligt. 

Caféen er delt op på 3 planer - stuen, her finder vi baren, køkkenet og 3 borde med bænke og barstole. 1. sal, hvor der er stillet 4 borde op - henover hænger et klaver i loftet og på væggene er der hængt alle mulige forskellige antikke væglamper op. Jeg synes det skaber en rigtig hyggelig og anderledes stemning. 2. sal er indrettet med en del flere borde og toiletter. Der er ikke meget plads og folk sidder tæt på 2. salen, hvilket også var en af mine argumenter for ikke at gå helt derop og sidde.

Vi skulle dog ikke vente længe - maden stod på bordet foran os indenfor 10 minutter. En stor tallerken med et godt udvalg. Ved første øjekast virkede tallerkenen forholdsvis rodet fordi, der var MEGET mad stablet på den samme tallerken. Andre steder får man ofte brødet ved siden af, men her lå det på tallerkernerne, hvilket jo også er med til at tage plads. Vi var sultne og greb til gaflerne:

Scrambled eggs og bacon stod først for tur... Smagen var forholdsvis god taget i betragtning af, at kokken slet ikke havde smagt maden til med krydderier - så vi måtte lige salte og pebre selv. Konsistensen var en smule vandet efter min smag, men Thomas synes godt om det. Baconen var lidt blød, men den smagte rigtig godt og der var meget af den = RIGTIG GODT!

Pandekagerne, var som de skal være, når de er bedst - svampede og rigtig gode til at samle sirup op med, men der kunne godt have været 2. Det var desværre ikke ahornsirup, der blev serveret til, men det er også en mindre detalje. Croissanten var YUM-O! Sprød udenpå og lækker blød inden i... Lige som de skal være. Der var desuden et godt stort udvalg af frugt (meloner, appelsin, blåbær, vindruer, ananas og kiwi) melonerne var lige i underkanten af moden, men resten af frugten smagte upåklageligt. Der var også lidt grønt i form af cherrytomater, agurk og rød peberfrugt. Det var en rigtig god ting, som man ikke ser på så mange andre brunchtallerkener - der er det ofte en salat, som udgør det for det grønne, men den savnede vi slet ikke her.
Til slut lå der kun brød, ost og skinke tilbage på tallerkenen. Brødet var ikke hjemmebagt, men smagte udemærket. Skinken var Serrano (som anbefales at spise på rugbrød, hvis man ikke får andet til, da den er ret salt) og osten var en ganske mild skiveost. Thomas var noget skuffet over osten, da den var så mild og vi blev enige om, at det nu godt kunne have været en brie, der lå der i stedet. Vi fik kæmpet os igennem tallerkernes indhold og var rumlemætte. Tilbage på tallerkenerne lå nogle skiver brød og ost, som vi simpelthen ikke kunne klemme ned. 

Så skulle vi betale for det lækre måltid. Det blev til 198,- kr for 2 pers. hvilket vi synes er en meget god pris for sådan en dejlig omgang.

Vores bedømmelse: (toppoint = 5 stjerner)

Maden: **** - maden smagte umiddelbart godt, æggene var lidt smattede, baconen var lidt blød, melonerne var lige i underkanten af modne og osten smagte ikke af noget.
Betjeningen: ***** servitricerne var søde, imødekommende og venlige. De smilede og tog sig godt af os. Maden kom super hurtigt og de fik vendt en del borde bare i den tid, som vi sad der. Helt i top.
Pris: ***** man kan ikke ønske sig en bedre pris på sådan en omgang. Vi synes den er mere end rimelig og rigtig god også i forhold til andre caféers priser i byen.
Atmosfære: **/*** her er vi så lidt uenige. Thomas brød sig ikke vældig meget om atmosfæren. Han synes, der var meget larm og han fandt det slet ikke hyggeligt, derfor giver han det kun 2 stjerner. Jeg har altid godt kunne lide stemningen og atmosfæren på Klostertorvet. Den har noget helt specielt over sig og det er ikke noget, der ligner andre steder i byen. Derfor får den 3 stjerner af mig.

Overall: **** til Brunch på Klostertorvet.

 


Kommentarer

  1. En ret fin brunch anmeldelse :D Jeg har aldrig været den, der vælger at spise brunch, når jeg er ude og spise omkring den tid man kan få brunch. Men jeg burde da vist at prøve det en gang ;D

    SvarSlet
  2. Tak tak søde :D
    Vil da varmt anbefale dig brunch - du får så meget mere forskelligt end hvis du bare vælger sandwich eller lign.
    Kram

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...