FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Tja... bloggen skriver jo ikke sig selv, så jeg må hellere komme med en lille opdatering. Der er jo sket en smule siden sidst.  I onsdags (d. 27. oktober) stod der en tur hos jordemoderen på dagsordenen... Vejret viste sig ikke just fra sin bedste side, men hvad kan man forvente sig på denne årstid. Jeg trak overtøjet godt op omkring ørerne, skuttede mig under paraplyen og priste mig lykkelig for, at der kun er ca. 3 minutters gang hen til jordemodercentret. Jeg skulle ikke vente længe efter ankomsten på at blive kaldt ind og i dag var det en anden bisiddende jordemoder, som deltog ved siden af min "jordemoder i lære". Vi snakkede om hvordan sidste scanning var gået, om det at mærke liv, hvilket jeg har gjort i godt og vel 3 uger nu (han er en aktiv lille laban, når det lige passer ham...) og om amning. Fik stukket en del brochurer i hånden igen (tror snart jeg kan starte mit eget minibibliotek med alle de små hæfter!) denne gang om amning, fødsel og smertelindring ved føds...

En lille dreng blev svaret... Vi var til MD-scanning i går eftermiddags og selvom den bette gut ikke var synderligt samarbejdsvillig, så fik scanningsjordmoderen alligevel det, hun skulle bruge og det eneste han godvilligt ville vise frem var den lille tap...  Han vokser, som han skal og har allerede en kampvægt på hele 326g, hvilket ikke er meget i faderens øjne, men nu har han også lige nogle måneder at vokse på endnu... Vi fandt også ud af at han er en værre lille puttegøj, han gemte sig helt inde bagved blæren og havde virkelig slet ikke lyst til at posere for "kameraet" - han er virkelig sin fars søn! Men hold fast, hvor er det rart endelig at have et køn på den lille spire at forholde sig til, i stedet for at gå og kalde barnet for den... Nu skal vi til at snakke drengenavne og har allerede nogle stykker i spil... måske skal det være en overraskelse for alle, hvad den lille skal hedde helt frem til barnedåben... Er det for ondt??? Vi er også begyndt at snakke om bar...

Så er endnu en uge næsten gået med hastige skridt... Vi når ikke så meget i hverdagene, når Thomas nu har de arbejdstider, han har, men så må vi tage revanche om lørdagen. Det betød så, at dagen i dag gik med en tur i IKEA efter de ting, som vi ikke kunne have i lillebrors bil (hylder, spisebord, skoreol m.v.) ja og så smuttede vi da også lige i Bilka, nu hvor vi var i den del af byen. Kakao på tilbud og ovnkartofler og så vi fik købt en smuk spisebordslampe. Nu skal vi bare have det hele op at stå, så vi kan få alle de dumme flyttekasser af vejen! Nu er tiden også kommet, hvor maven er blevet så stor, at den ikke rigtig kan være i så meget af det almindelige tøj, jeg har i skabet. Derfor investerede jeg i en ordentlig bunke ventetøj forleden og har fået små portioner dumpende ind ad døren hele ugen. Det har været fantastisk endelig at få noget tøj, som faktisk passer og som man ikke ser helt dum ud i... Nu skal jeg faktisk bare have et par sorte lange støvler, nogle uldne strømpebuk...

Vi ved jo, at der er en masse nysgerrige sjæle derude i cyberspace, som følger med i vores blog og vi har derfor også besluttet, at vi gerne vil indvie jer i vores forestående familieforøgelse. Vi venter jo en lille spire til marts næste år. Det er også begyndt at kunne ses nu, så realiteterne er efterhånden ved at gå op for os. Det hele er super spændende og nyt men lige nu går vi bare og venter. Venter på at det bliver tid til den næste scanning, næste besøg hos jordmoderen og lægen, så vi kan få endnu mere at vide om vores baby - ikke mindst kønnet. Det er svært at vente og svært at blive ved med at kalde den lille voksende klump inde i maven for en den, for nu må det da være andet end intetkøn.  Vi går da også og små gætter på, hvad det er for en lille en vi har i vente, men vi bliver jo glade uanset. Det er nu lidt sjovt, men bliver også rart at få det at vide, for så er det så meget nemmere at planlægge fremad og vi kan få sat navn på den lille... Men vi må vente 15 lange ...

Vi vendte på denne kolde og grå efterårsdag med fryd tilbage til Klostertorvet for at nyde en lækker brunch og vi må erkende, at det bliver kun bedre for hver gang man kommer der. Prisen er den samme, juicen var større og maden var simpelthen intet mindre fabelagtig. Det var faktisk bedre end den første gang vi anmeldte brunchen hos Klostertorvet, maden var rygende varm og der var kælet for det hele! Der var ikke for meget og ikke for lidt, det var lige tilpas og vi trillede derfra veltilfredse og stop mætte! Betjeningen var som altid i top og atmosfæren var fantastisk! Det summede af liv og hygge, det er Klostertorvet når det er bedst! Vi kan ikke give mindre end topkarakter for denne dejlige oplevelse!  Vores bedømmelse: *****

Puhh det er efterhånden nogle måneder siden vi var på Vesterå, men jeg faldt lige over vores noter fra besøget midt i al vores flytterod og tænkte, at det måske var på tide at få opdateret bloggen. Café Vesterå er en af de caféer, jeg har besøgt en del gennem min studietid. Det er en af Aalborgs mest populære caféer, hvilket man også kan se på besøgstallet. Det er fx praktisk talt umuligt at få et bord fredag og lørdag aften uden at have lavet reservation i forvejen, så et eller andet må jo være godt ved dette sted... Vores besøg var i slutningen af juli og vi kom på et tidspunkt, hvor der ikke var pakket med gæster. Vi fik en god modtagelse og valgte selv bordet, hvilket vi fortrød en smule, da vi egentlig kom til at sidde i en meget mørk krog uden særlig meget lys. Det var en lille krog vi kom til at sidde i, hvilket også betød, at det var lidt svært at komme rundt og havde man først sat sig, var det ikke til at komme ud igen. Bordet var ret lille, hvilket det jo også skulle være,...