Gå videre til hovedindholdet

Bloggen ikke længere kun om mad...


Vi ved jo, at der er en masse nysgerrige sjæle derude i cyberspace, som følger med i vores blog og vi har derfor også besluttet, at vi gerne vil indvie jer i vores forestående familieforøgelse.

Vi venter jo en lille spire til marts næste år. Det er også begyndt at kunne ses nu, så realiteterne er efterhånden ved at gå op for os. Det hele er super spændende og nyt men lige nu går vi bare og venter. Venter på at det bliver tid til den næste scanning, næste besøg hos jordmoderen og lægen, så vi kan få endnu mere at vide om vores baby - ikke mindst kønnet. Det er svært at vente og svært at blive ved med at kalde den lille voksende klump inde i maven for en den, for nu må det da være andet end intetkøn. 

Vi går da også og små gætter på, hvad det er for en lille en vi har i vente, men vi bliver jo glade uanset. Det er nu lidt sjovt, men bliver også rart at få det at vide, for så er det så meget nemmere at planlægge fremad og vi kan få sat navn på den lille... Men vi må vente 15 lange dage endnu og det kan ikke gå for stærkt!

Graviditeten er nu i sin 18. uge og maven ser sådan ud:


Nu har bloggen officielt fået et nyt emne, så familie og venner langt fra også kan følge vores glædelige stunder hjemme foran skærmen. Det er stadig vores blog og vi vil stadig fylde den med brunchoplevelser og film godt krydret med baby... Så håber vi ikke, at vi skræmmer nogen væk på den konto...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...