Gå videre til hovedindholdet

Mavebillede og vinterstemning

Hmm der er nu ikke sket meget i løbet af den sidste uge - tiden er gået med at få de sidste forberedelser til 1. søndag i advent på plads og ellers få købt de gaver, der manglede, som skulle med hjem til Skjern. 

Vi har haft besøg af familien fra Skjern på et kort visit - vejret satte desværre lidt af en dæmper over det hele, men det var nu lidt hyggeligt at gå rundet inde på julemarkedet på Gammeltorv fredag aften, selvom det var koldt. Jeg lover, at der skal nok komme billeder derinde fra på et tidspunkt, jeg vil bare gerne derind, hvor der ikke er så mange mennesker og det ikke sner så meget, så jeg rigtig kan knipse løs med kameraet... Indtil det sker, får i lige et stemningsbillede taget i den anden ende af byen...


I morgen går jeg ind i graviditetens 26. uge og puhh hvor jeg synes tiden begynder at gå ALT for stærkt nu... Hvad er der lige blevet af de 25 uger jeg allerede har været igennem??? Jeg forstår det slet ikke. Da vi først fandt ud af, at vi ventede en lille, synes vi jo, at der var oceaner af tid til at blive forberedt på det hele og få indkøbt en masse, men nu står vi her med kun lidt over 3 måneder til termin og har ikke købt en disse! Men heldigvis kommer der snart JANUARUDSALG og så håber vi på at kunne spare en masse penge ved at købe det hele der... Vi skal også snart ud og have kigget på den der barnevogn - der skulle jo efter sigende være en enorm leveringstid på sådan noget gejl... Jeg må lige tage fat i manden og få ham hevet med en tur ud i det nærmeste baby-tilbehørs-center... Det ligger dog i City Syd, så det kræver en del overtalelse... 

Jeg nåede lige at få knipset et mavebillede i går inden familien ankom - her er jeg 25 uger og 6 dage henne i graviditeten...


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...