Gå videre til hovedindholdet

Weekendbesøg af farmor og farfar og onsdagsbesøg af sundhedsplejersken

Sikke en dejlig weekend vi havde i sidste uge, hvor farmor og farfar kom for at besøge os. De kom allerede et smut fredag aften og så havde vi dem næsten hele lørdag, hvor de også fik fornøjelsen af at passe lille Elias, mens mor og far shoppede og var en tur i biografen! Det var dejligt, men hold op, hvor var det svært at være væk fra ham, bare de få timer. Da vi kom tilbage fra bio, havde farmor haft gang i en rabarbertærte, som vi nød inden de kørte tilbage til oldemor for at sove. Søndag kom de lige forbi for at sige farvel, inden de igen vendte snuden mod Skjern og så nåede farmor da også lige at give Elias flaske så længe de var her...


Weekenden og sidste uge havde dog ikke været lutter lagkage. Elias har haft maveproblemer og virkelig grædt af smerte. Det har været hårdt både for ham og for os. Vi tog ham af jerndråberne og gav ham noget andet erstatning, så vi kunne få gang i maven igen og det har hjulpet. Men far har brugt en del tid på at gå op og ned ad gulvet med Elias på armen for at lette trykket og trøste ham...


Nu er det jo blevet en del varmere i vejret, så den lille gut kan ikke have så meget tøj på igen. Han er bare en lille varmebox af en anden verden (eller det har han nok fra sin mor - fru radiator) så han har ikke haft bukser og sokker på mens vi har været herhjemme og han er blevet svøbt uden tøj på, så han ikke blev opkogt. Her ligger han bare på legetæppet i sin langærmet body, som vi nok snart skal gemme væk pga. det gode vejr...




Faktisk er vores lille Elias slet ikke så lille endda mere. Det fik vi bekræftet ved besøget af sundhedsplejersken i dag. Hun synes han er velproportioneret og følger normalkurven rigtig fint, så han er slet ikke for tyk på nogen måde. Han vejer i dag 4,9 kg og måler hele 58 cm! Så kan jeg da godt forstå, at vi synes at den lille gut lige pludselig er blevet lang, for han er vokset 7 cm på en måned!

Elias skulle også lige vise hvor god han er til at ligge på maven og selv holde sit hoved og så kunne sundhedsplejersken også lige se om han havde fået lidt skævhed i kraniet og det har han desværre. Han har fået en favoritside, men vi fik en del tips til at komme på rette køl igen, bl.a. at vi skal lade ham ligge så meget på maven, som han har lyst til i de vågne timer og lægge ham til den anden arm, når vi holder ham og giver ham mad. Så da sundhedsplejersken var smuttet gik vi straks i gang med træningen og fortsatte godt med det resten af dagen...


Kommentarer

  1. Hej Agnethe og co.

    ih, hvor er jeres lille guldklump ved at være stor - og hvor er det bare et NUTTET billede der hvor han ligger på tæppet på maven :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  2. Hejsa Camilla
    Tusind tak og ja han vokser ganske forfærdeligt hurtigt! Jeg begynder så småt at forstå, hvorfor folk har sagt, at vi skal nyde det, mens han er så lille... han er også ved at blive tung!

    Knus

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...