Gå videre til hovedindholdet

Weekendbesøg af farmor og farfar og onsdagsbesøg af sundhedsplejersken

Sikke en dejlig weekend vi havde i sidste uge, hvor farmor og farfar kom for at besøge os. De kom allerede et smut fredag aften og så havde vi dem næsten hele lørdag, hvor de også fik fornøjelsen af at passe lille Elias, mens mor og far shoppede og var en tur i biografen! Det var dejligt, men hold op, hvor var det svært at være væk fra ham, bare de få timer. Da vi kom tilbage fra bio, havde farmor haft gang i en rabarbertærte, som vi nød inden de kørte tilbage til oldemor for at sove. Søndag kom de lige forbi for at sige farvel, inden de igen vendte snuden mod Skjern og så nåede farmor da også lige at give Elias flaske så længe de var her...


Weekenden og sidste uge havde dog ikke været lutter lagkage. Elias har haft maveproblemer og virkelig grædt af smerte. Det har været hårdt både for ham og for os. Vi tog ham af jerndråberne og gav ham noget andet erstatning, så vi kunne få gang i maven igen og det har hjulpet. Men far har brugt en del tid på at gå op og ned ad gulvet med Elias på armen for at lette trykket og trøste ham...


Nu er det jo blevet en del varmere i vejret, så den lille gut kan ikke have så meget tøj på igen. Han er bare en lille varmebox af en anden verden (eller det har han nok fra sin mor - fru radiator) så han har ikke haft bukser og sokker på mens vi har været herhjemme og han er blevet svøbt uden tøj på, så han ikke blev opkogt. Her ligger han bare på legetæppet i sin langærmet body, som vi nok snart skal gemme væk pga. det gode vejr...




Faktisk er vores lille Elias slet ikke så lille endda mere. Det fik vi bekræftet ved besøget af sundhedsplejersken i dag. Hun synes han er velproportioneret og følger normalkurven rigtig fint, så han er slet ikke for tyk på nogen måde. Han vejer i dag 4,9 kg og måler hele 58 cm! Så kan jeg da godt forstå, at vi synes at den lille gut lige pludselig er blevet lang, for han er vokset 7 cm på en måned!

Elias skulle også lige vise hvor god han er til at ligge på maven og selv holde sit hoved og så kunne sundhedsplejersken også lige se om han havde fået lidt skævhed i kraniet og det har han desværre. Han har fået en favoritside, men vi fik en del tips til at komme på rette køl igen, bl.a. at vi skal lade ham ligge så meget på maven, som han har lyst til i de vågne timer og lægge ham til den anden arm, når vi holder ham og giver ham mad. Så da sundhedsplejersken var smuttet gik vi straks i gang med træningen og fortsatte godt med det resten af dagen...


Kommentarer

  1. Hej Agnethe og co.

    ih, hvor er jeres lille guldklump ved at være stor - og hvor er det bare et NUTTET billede der hvor han ligger på tæppet på maven :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  2. Hejsa Camilla
    Tusind tak og ja han vokser ganske forfærdeligt hurtigt! Jeg begynder så småt at forstå, hvorfor folk har sagt, at vi skal nyde det, mens han er så lille... han er også ved at blive tung!

    Knus

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...