Gå videre til hovedindholdet

Harry Potter og Familiebesøg

Endelig havde vi muligheden for at komme ind og se den berygtede afslutning på Harry Potter sagaen og vi havde ventet længe og glædet os!

Harry Potter og Dødsregalierne del 2


Hvilken en fantastisk afslutning på et farefyldt eventyr og en fantastisk historie. Vi er gennem de sidste mange år blevet ført gennem Harry Potter universet på forunderligste vis og det er helt mærkeligt, at det er slut nu. Afslutningen har nu givet mig endnu mere lyst til at læse bøgerne færdig - jeg er som sagt kun nået til bind 2 i serien, men glæder mig nu til at få tiden til at lade mig rive med af de skrevne ord også... Hvis du har set de foregående Harry Potter film og kunne lide dem, vil du bestemt ikke blive skuffet over afslutningen - det er en mageløs film med masser af flotte effekter og overraskelser! Den har mine varmeste anbefalinger...

Grunden til at vi endelig kunne komme i biografen og se film var, at mine kære svigerforældre kom på visit og passede Elias, mens vi var væk. Det lød som om de havde hygget sig rigtig meget. Men det var nu ikke det eneste vi lavede i weekenden. Lørdag formiddag kørte vi i Ønskebørn for at finde en kravlegård til Elias, så han har et sted at lege, som ikke er på gulvet. Jeg synes der noget træk nede ved gulvet her i lejligheden, så jeg ville gerne have ham op og han ELSKER sin kravlegård. Vi fik lækre sandwicher til frokost og hyggede os indtil Thomas og jeg tog i biffen.

Søndag formiddag tog vi en tur på Søgaards Bryghus nede på C.W. Obels Torv og fik brunchbuffet - vejret var rigtig dejligt og vi nød bare at kunne spise og slappe af... Anmeldelse af denne buffet kommer på et senere tidspunkt - der må jeg læne mig meget op ad Thomas, da det var ham, der valgte, hvad der skulle på min tallerken...
Vi gik en tur rundt i byen bagefter og så var det ellers bare hjem og samle kravlegård og hygge - I skal da lige have et par andre billeder fra weekenden også...


Så får vi lige mad af farmor - men kameraet er mere spændende!

Så er den nye kravlegård samlet og den er SÅ sjov at være i, når man er omgivet af alt sit legetøj...

Elias er begyndt at ligge meget på maven af sig selv - hvis vi lægger ham på ryggen i sengen eller i kravlegården eller på gulvet for den sags skyld, så går der ikke to sekunder, før han ligger på maven i stedet... Han har dog ikke lært tricket med at vende sig tilbage på ryggen endnu, så det kommer der nogle skrig og skrål ud af... Vi må hellere begynde at øve det der rulleri igen og det samme med kravleriet...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...