Gå videre til hovedindholdet

Lørdag i Zoologisk Have

Endelig havde vi overskud og energi til at tage en tur i Zoo i lørdags, mens vejret også var nogenlunde godt... Vi startede dagen ud med at tage det stille og roligt - det havde været en relativ hård nat og dag, for Elias ville bare ikke andet end at sidde hos os eller græde...

Turens start gik heller ikke helt stille for sig, vi har nemlig fået fat i en barnevognssele til Elias, fordi han er begyndt at rotere i vognen og jeg skal ikke nyde noget af at fiske ham op af frysedisken i Føtex! Han var SÅ overtræt og gad slet ikke hverken i barnevognen og slet ikke i selen, men vi kom af sted med skrig og skrål, dog kun i ganske kort tid, for inden vi var nået om på råvaremarkedet for at købe lidt lækkert frisk frugt til turen, så var han drattet i søvn...


Efter turen på råvaremarkedet tog vi op for at hente nogle sandwicher til frokost og så gik det ellers mod busterminalen, hvor vi hoppede på bussen ud til Sygehus Syd og gik derfra og op til Zoo med fuld oppakning - en dejlig (lidt hård) tur op ad bakken op til Mølleparken og igennem skoven...


Da vi når frem, er der allerede en del mennesker der har fået samme idé som os. Der var ikke tæt pakket med mennesker og ikke generende på nogen måde, men der var alligevel en del i forhold til, hvad vi har været vant til, de andre gange vi har besøgt Zoo. Vi gik en rigtig dejlig rundtur og fik nogle gode billeder i kassen.

En meget legesyg lille abe (jeg tror den var helt lille, da vi var på besøg sidst)

En meget truende lama, som vi bare ikke skulle i nærheden af - ser den ikke bare ond ud?

Det nyeste skud på stammen i isbjørneflokken i Aalborg Zoo - Augo

Efter isbjørnene bestemte vi os for, at det var på tide at spise vores frokost og som det jo også er så typisk herhjemme, så bestemte Elias sig for, at nu var det på tide at han skulle vågne fra sin gode lur... Vi nåede lige at spise op inden han ville ud af sin bil og så skulle han lige have lidt mad indenbords også...




Vi havde desværre glemt at få pakket BabyBjørnen og når den lille mand ikke længere gad at ligge i barnevognen, ja så måtte vi jo skiftes til at køre bilen og bære Elias på armen... Han hyggede sig vældigt og fik en ordentlig en på opleveren... På vej ud af Zoo skulle der da lige tages et par skønne billeder, for lyset var aldeles perfekt til det og her er resultatet:





Ja og så var der også lige en lille kikser - det sker jo, når man har sådan et energisk barn, der gerne vil følge med i alt hvad der sker...


Vi havde en rigtig dejlig tur og vi var alle godt trætte, da vi vendte hjem igen... Resten af dagen blev brugt på hygge, syning og på at pusle om vores lille baby, som nu også er hårdt ramt af tigerspring og generet af tænder... Men men men han har tilegnet sig nogle nye færdigheder, som vi fortæller mere om senere - nu er det vidst sengetid for en træt mor...

Kommentarer

  1. Ih, hvor er det nogle søde billeder af den lille mand i Zoo :o) Hvordan kan det være, at de små pus kan have en fabelagtig evne til altid at vågne fra deres skøn søvn lige når det passer MINDST godt! Det sker også altid her hos os!

    knus
    Camlla

    SvarSlet
  2. Tusind tak Camilla :) Synes også at manden lige fik lavet nogle pletskud der... vi skal SÅ meget have et spejlreflekskamera SNART!

    Jamen det er jo typisk - jeg tror det er et instinkt de har... hehe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...