Gå videre til hovedindholdet

Det kunne ikke gå meget hurtigere...

Billede
Af
Den sidste måned er bare fløjet forbi os med hastige skridt og Elias' udvikling har taget raketfart på det seneste... Vi har vores hyr med bare at have nogenlunde styr på den lille krutugle - han er virkelig blevet en udfordring og en stor dreng... Det startede alt sammen med:

Jeg kan næsten nå...
Ja, han kunne efterhånden næsten få fat i den musikuro han har over sin seng, bare ved at ligge og strække sig lidt... Fint nok, så satte vi bare uroen i vejret...

Så begyndte vi på et nyt madeventyr - grød og mos... Der er præference for kartoffelmos, kartoffel/gulerodsmos og frugtmos af alle afskygninger...


Her er det mors hjemmelavede nektarin/fersken/hindbærmos, der indtages i rigelige mængder og det smager mmmmmmh... Elias kan også godt lide mango/hindbær/nektarinmos og klassikeren æble/pære/bananmos. Ellers er han også begyndt at småspise lidt forskelligt frugt - mango og appelsin var storhitterne til at starte med... En dag tog jeg ham op på armen nede fra sengen og havde et æble som jeg gik og gnaskede på - lige pludselig havde han "bidt" sig fast i den modsatte side af æblet og gnaskede lystigt med sine små tandløse gummer... Dagen før snuppede han lige en agurk, der lå på køkkenbordet og begyndte at gnaske på den - det faldt også i god smag...


Elias har altid været fascineret af mit lange hår - han hviner af glæde hver gang jeg slår det ud og synes det er fantastisk at få fat i... Men denne gang var det fars hoved det gik ud over efter han lige havde haft gang i trimmeren:




Ja og så er det jo altid herligt at komme op og få lidt større perspektiv på tingene, så Elias hygger sig rigtig, når han kommer på skuldrene af far...


Elias har længe øvet sig i at rulle rundt og bevæge sig i det hele taget og lige pludselig en dag var det blevet tid til at sætte bunden ned i både kravlegård og seng, for den unge mand havde sørme lært at rejse sig op... Nu gør han det lystigt som det passer ham og det er altså sjovere at stå og kigge ud over sengekanten end at kigge ud mellem stængerne på sengen... Nu kan han jo også nå at få fat i lidt mere, når han står op, det gør det bestemt ikke mindre morsomt...





Det der møfferi rundt i sengen og i kravlegården er også blevet til langt mere nu - Elias kravler!!! Han er ikke til at styre på 2 tønder land! Han vil fremad og han er nysgerrig, så hver gang vi lægger ham ned på gulvet, så skal vi fjerne alt hvad der står på gulvet og sætte det op ellers piller han og undersøger han det hele! Vasketøjskurven, printeren, ledninger og jeg ved ikke hvad - det hele er SÅ spændende åbenbart... Hvad skal det dog ikke ende med!

Etiketter

Etiketter:

Kommentarer

  1. Unknown11. oktober 2011 kl. 22.09

    Hvor sker der bare meget hjemme hos jer. Hvor er han dejlig :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

Af
I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...
2 kommentarer
Læs mere

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
1 kommentar
Læs mere