Gå videre til hovedindholdet

Så er det hverdag igen...

Ja, nu er det efterhånden ved at være lidt tid siden sidste opdatering her på bloggen og med god grund. Der har simpelthen været SÅ meget at se til plus jeg er først nu, efter snart 4 ugers sygdom, ved at være på toppen igen.

For 3 uger siden var vi en tur i sommerhus sammen med farmor og farfar og onkel Henrik i Blåvand. Det var nogle rigtig hyggelige dage og Elias nød at have sin familie omkring sig, selvom det var fremmede omgivelser. Han og farmor havde vidst nogle rigtig gode hyggestunder fra morgenen af mens vi fik lidt ekstra (tiltrængt) søvn. Både Thomas og jeg nød det rigtig meget til trods for, at mit sygdomsværk skulle blusse op igen i slutningen af vores ferie. Det var ikke så optimalt, da jeg skulle tilbage til Aalborg og lave kage til weekenden efter. Det var hårdt arbejde, men jeg blev faktisk ganske godt tilfreds og det samme gjorde modtageren.

Nu kravler Elias rigtig rundt over det hele, så det er ved at gå op for os, hvor dårligt vores lejlighed er indrettet til sådan en lille baby, der er nysgerrig udover alle grænser. Han skal jo pille ved og undersøge alt! Jeg er ved at lave en aftale med en veninde om at tage en tur i IKEA i næste uge, så vi kan få fat i nogle skinner til at holde ledninger fra fra jorden (og dem har vi mange af!), dørstoppere, diverse låsemekanismer og ikke mindst nogle bideskinner både til seng og til kravlegård. Den lille gnaver er begyndt at bide malingen af kravlegården og kradser belægningen af sengen med sin nye tand... JA, hans første tand er nemlig brudt igennem!!! Det har holdt hårdt, men lige pludselig kom den bare igennem og nu bider han i alt med sin lille nye tand. Han får den endda børstet...

Vi er også begyndt at introducere mere voksenmad til ham. Han er fx ret vild med mors hjemmelavede bologenese på sin kartoffelmos, en dejlig sød mangomos og så spiser han lystigt rugbrød til frokost hver eneste dag. Vi er så småt begyndt med lidt kogte grøntsager også  - broccoli spiser han med stort velbehag, han får lidt ris med karrysauce og så havregrød til morgenmad gerne med lidt banan/pære/æblemos på toppen. Revet æble er han ikke helt tryg ved endnu, men det kommer nok...

Om 12 dage starter Elias sin indkøring i dagplejen. Jeg er ved at kunne mærke på ham, at han trænger til at blive aktiveret godt og grundigt og være sammen med andre børn, for han har været lidt isoleret herhjemme hos mig alene pga. sygdom, så vi har ikke rigtig været nogen steder de sidste 3 ugers tid. Han er monster aktiv herhjemme - karter rundt i sin kravlegård og vil egentlig allerhelst kravle rundt på gulvet, men så længe lejligheden ikke er klar til det, så begrænser jeg stadig hans kravlerier til lige omkring spisebordet. Her kravler han dog også lystigt rundt og rejser sig op ad stole, bordben og hvad han ellers kan komme i nærheden af for at komme op at stå... Elias er også begyndt at sidde mere stabilt selv - han ynder at sidde i sin seng og lege med tigerdyr i stedet for at sove...

Ja, søvnen er stadig noget af et problem herhjemme. Elias bliver puttet mellem kl 19-19.30 om aftenen og sover så egentlig tli omkring midnat. Men herefter vågner han så gerne både kl. 3 og kl. 5 og vil have mad. Kl. 5 er han så lysvågen at vi egentlig bare kunne stå op, men fordi mor nok er en smule doven, så får han flasken og bliver lagt i seng igen. Ofte sover han så til kl. 7 igen, hvor vi står op og forbereder morgenmaden (kl. 5 er stadig natmad i mit hoved...). Dagsrytmen er dog rigtig god både med en formiddagslur og en eftermiddagslur, så det fungere fint. Elias spiser stadig ikke så store portioner ad gangen, så det kunne umiddelbart godt være det, der også er sagen om natten, for så spiser han jo flere gange i døgnet, for at være ordentligt mæt. Sundhedsplejersken siger stadig, at hvis han tømmer flasken ved de natlige måltider, så er det fordi han stadig har brug for dem og fordi han aldrig har spist særlig meget, så er hans mavesæk nok heller ikke så stor endnu, at den kan rumme så meget mad, at han er mæt op til 10-12 timer. Det krydser vi fingre for ændre sig på et tidspunkt, så vi kan få en ordentlig nattesøvn igen...

Jeg tror det var alt for denne gang. Det var en ordentlig opdatering og tak fordi du holdte ud, hvis du har læst med indtil nu... Billeder skal der nok komme flere af, men lige i denne omgang må i have dem tilgode...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...