Gå videre til hovedindholdet

Sidste besøg fra sundhedsplejersken og første dag i dagpleje

Vi lægger lige ud med et lille billede af far og søn, der har en hyggestund...


I går var det så både sidste gang til babysvømning og sidste gang vi skulle se sundhedsplejersken i et stykke tid... Vi hyggede os rigtig meget til svømning og Elias fik da også hilst på nogle af de andre babyer... En af dem lånte endda tigerdyr et øjeblik... Det sagde Elias ikke noget til, for han var fuld i færd med at stjæle hans sok i stedet... Det var fantastisk!

Sundhedsplejersken kom for at gentage BOEL-testen, som Elias selvfølgelig bestod rigtig flot og hun fik set, at han kan kravle rundt og rejse sig rigtig flot op ad ting... Hun synes han er super dygtig og kommet rigtig godt med trods hans tidlige fødsel... Vi snakkede lidt om hans søvnmønster, for Elias sover jo ikke igennem endnu... Hun sagde, at vi bare lige skulle vente og se til han starter i dagpleje, for så ændres hans mønstre med garanti og så sover han nok også mere om natten. Men natflasken skal væk. Hun mente, at ud fra det, jeg fortalte, at han fik at spise i løbet af dagen, så fik han mad nok og burde kunne klare sig igennem natten nu. Så lige om straks skal vi til at vænne ham fra natflasken. Sundhedsplejersken sagde, at vi skulle vente til vi havde overskud til det, for det ville med garanti give vågne nætter og en masse galde fra den lille dreng... Så vi overvejer at gøre det i weekenden, hvor der er mulighed for lige at nappe en lur senere på dagen... Men hvordan kan så smuk en lille dreng da blive gal, det kan vi slet ikke forstå, når vi kigger på dette her:

halløjsa!
I dag startede Elias så i dagpleje hos Karin i Nørresundby. Vi var der dog kun et par timer, men Elias nåede at få leget med de to andre piger, der var der i dag. Der plejer også være en dreng, men han var syg, det lille pus. Så Elias måtte tage til takke med pigerne og hold nu op en hønsegård! De larmede helt vildt og var over alt... Karin har i hvert fald sit at se til... Elias hyggede sig og legede med det nye legetøj og kravlede rundt over det hele... Han måtte dog lige kravle i sikkerhed hos mor et par gange men ellers var der ikke noget. Han fik en flaske og blev skiftet inden vi gik derfra i håb om at han ville falde i søvn på vejen hjem, men det gjorde han ikke. Så da vi kom hjem fik han frokost og blev skiftet to gange inden for ganske kort tid før han ville falde til ro og sove lidt. Han sov kun fem kvarter, men det var nok til at mor her også lige fik en time på øjet... Det var virkelig tiltrængt!

Nu ligger han trygt og sover... Han blev lagt i seng lige omkring kl. 19 og der gik ikke mere end 10 minutter, så sov han som en sten! Pigerne må alligevel have kørt ham lidt træt så... Nu håber vi bare at natten bliver okay at komme igennem og så er det tidligt i seng i aften...

Elias er også ved at få endnu en ny tand... denne gang i overmunden, så nu har han snart 3 tænder og kan i hvert fald ikke længere have kælenavnet Tandløs...

Jeg kan ikke rigtig få noget vand ud, men den er god at tygge på!
Her er så beviset på, at Tigerdyrs haler er det bedste uanset størrelsen på tigerdyr:



Herhjemme skranter jeg stadig og har bestemt mig for, at hvis det ikke klare op i denne uge, så må jeg til lægen i næste uge... Ellers går tiden med at lege, gøre lejligheden sikker for en kravlende baby, der vil have fingrene i ALT og så arbejdes der på julegaver på højtryk... Julen er et helt separat indlæg, så det må vi berette om en anden god gang...

Kommentarer

  1. Hold da op han er blevet stor siden jeg har set ham sidst! Mega nuttet er nu som altid. Det bliver spændende hvordan det kommer til at gå med at vænne ham fra natflasken - held og lykke :o) Jeg kan slet ikke forstå, at han allerede skal i DP, men det er godt at høre, at første dag gik godt :o)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...