Gå videre til hovedindholdet

Barnevogn...

Sikke en jungle at bevæge sig ud i! Er bare Så glad for at vi tog imod hjælp fra en rigtig sød ekspedient, for nu har vi fået rigtig god vejledning og valgt vores barnevogn, som allerede er bestilt hjem hos Ønskebørn... Der er 10-12 ugers leveringstid på sådan en vogn, så det var et godt tidspunkt, vi kom af sted på i dag og så er det den første ting, der kan krydses af "indkøb til baby"-listen. Ikke en helt billig vogn, når der både kommer lift, specielt stel med punkterfri dæk, regnslag og fluenet oveni prisen, men alt i alt er vi godt tilfredse og sikre på, at vi ikke kommer til at fortryde vores valg...

Vognen vi har valgt er en Emmaljunga Big Star Supreme:


Jeg havde egentlig sat mig for, at vi skulle have en combi vogn, der kunne laves om til klapvogn senere, men da babyen ikke kan ligge særlig længe i barnevognsdelen, fordi den ikke er så stor og sådan en vogn ikke er godkendt som sovevogn hos mange dagplejere, så kunne jeg godt se, at det ikke var særlig smart at vælge sådan en vogn.

Før jeg kiggede combi vogne havde jeg faktisk forelsket mig i lige netop den model, vi har valgt - det var også den Thomas pegede ud, da vi stod i butikken, som den han bedst kunne lide og det helt uden, at vi havde snakket om det hjemme fra. Faktisk så vi os varme på modellen i hvid/brun læder, men var bange for, at den ville blive for svær at holde pæn, så vi gik med modellen i farverne på billedet, sort med en rød stribe.

Ellers sker der ikke det helt store. Vi går og forbereder os til julen lige så stille og roligt og maven vokser stødt... Billedet her er fra d. 3/12-2010, hvor jeg er 26 uger og 5 dage henne i graviditeten:


Baby er stadig virkelig aktiv, der går ikke en dag, hvor jeg ikke mærker ham, uden at jeg behøver at gøre noget for det. Han skal nok selv gøre opmærksom på, at han er der, så det må da været et godt tegn... Han reagere helt vildt, når vi sætter musik til maven i høretelefoner og når Thomas nusser maven ved sengetid. Jeg er spændt på at se, hvordan han reagere på den sukkerbelastningstest jeg skal have taget d. 14 december - jeg synes jo ikke, det er det slemmeste i verden, men er lidt bange for, at han får noget af et sukkerchok... Krydser fingre for, at alt er som det skal være og så må jeg ellers bare holde lidt igen med juleslik og småkager...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...