Ja, der er såmænd ikke sket så meget i denne uge... Nu hvor julen for alvor har gjort sit indtog og jeg har fået ferie, så er det begrænset, hvad der er at se til. Julegaverne er jo overstået (næsten) og julekortene er skrevet færdige. Vi har ikke en eneste julefrokost at skulle til i år desværre og dagene går sådan lidt slag i slag. Jeg får rigtig julet igennem om ikke andet og danser rundt til julemusik på fuld skrue - er ganske sikker på at folk ville kigge rigtig åndssvagt på mig, hvis de så mig og maven ryste rundt herinde på gulvet...
Maven vokser... det kan vi ikke rigtig komme udenom og billedet her er taget i onsdags, hvor graviditeten er i sin 27. uge + 3 dage:
Efterhånden bliver ganske almindelige hverdagsting, så som at tage strømper og støvler på, ganske anstrengende og jeg har svære ved at bøje mig ned generelt, men det følger jo åbenbart med. På tirsdag står endnu en glukosebelastningstest for døren og jeg glæder mig ikke just... Håber ikke den viser noget alarmerende, men ved godt at jeg skal tage mig i agt for al juleslik og julebag. Det er bare en kende svært, når man ELSKER at bage og lave hjemmelavet konfekt på denne tid af året...
Thomas har rygende travlt på arbejdet, så jeg er ganske meget alene hjemme. Jeg prøver at få tiden til at gå bedst muligt, men jeg kan altså godt mærke, at jeg bare ikke egner mig til at gå herhjemme - jeg bliver kuk af at kigge på de samme 4 vægge hele den lange dag... Jeg går derfor ture, har en julekalender at beskæftige mig med, laver julepynt, bager og smutter gerne på biblioteket eller bare op i byen for at kigge lidt. Jeg overvejer, om jeg måske ikke burde gå i gang med at læse lidt af de babybøger, vi har lånt hjem fra biblioteket, så jeg i det mindste er en smule forberedt på det, der venter os om ikke så mange måneder...
Jeg synes, at jeg i denne uge har kunne mærke, at det hele inden i mig er ved at strække sig og gøre plads til at baby og så kan vokse. Jeg var nødt til at tage en lille lur i mandags efter et besøg hos en veninde og de sidste par dage har jeg været meget rastløs og haft brug for at bevæge mig, fordi det hele har strammet lidt ubehageligt. Spunken er lige så livlig som han hele tiden har været og det er jo kun godt. Thomas siger, at han er meget livlig om natten også, men når jeg først sover, så mærker jeg altså ikke særlig meget. Det er faktisk kun når jeg skal vende mig, at jeg godt lige kan mærke lidt. Så på det punkt har jeg skisme også været heldig...
Nu er der jo ikke mere end 14 dage tilbage til juleaften og jeg glæder mig som et lille barn! Jeg glæder mig til at være sammen med familien og hygge, spise god mad og snakke. Jeg savner jer allesammen derhjemme og ser frem til et par rigtig hyggelige juledage...
Kommentarer
Send en kommentar