Gå videre til hovedindholdet

En Augustmåned gik - del 1...

Der sker simpelthen så meget herhjemme lige for tiden, at det næsten ikke er til at følge med til at få opdateret om det... Ikke kun med Elias, men jeg pønser nu også på en del sager og går og rumstere... Mest på et kreativt plan lige nu, men også på et forhåbentlig snarligt professionelt plan...

Siden ferien har vi fået indviet legeværelset, som vi har lavet i soveværelset. Det er nu rart at have et sted, hvor Elias kan være uden at kunne lave ALT for mange ulykker eller selv komme til skade mens vi har praktiske gøremål...


Vi har også haft et kort visit først i august af Farmor og Farfar... Vi havde en dejlig dag mens de var her og fik hygget rigtig igennem... Farmor havde gaver med, lækkert tøj og noget af det endda hjemmestrikket og rigtig fint - det glæder vi os til at få brugt, når det bliver køligere i vejret... Vi begav os en tur rundt i byen, hvor farmor og farfar gav is og drikke, vi fandt en plads midt i solen og hyggede os lidt der...


Elias hyggede sig også lidt med Tilde, så længe de var her:

 Her deler de lige en håndfuld havrefras... Jo jo min søn er skam gavmildheden selv...

Weekenden efter besøget fra Farmor og Farfar besluttede vi os for, at om søndagen ville vi ud og spise sammen alle sammen for første gang og valget faldt på Klostertorvets Brunch, som må siges at være ganske børnevenlig. Elias nød det i hvert fald i fulde drag og vi fik alt hvad vi kunne spise og lidt mere til...


Om eftermiddagen efter middagsluren var godt overstået, var der bare krudt i måsen på den unge herre, så jeg måtte trække os begge i tøjet og smutte en tur ned i haven og nyde det gode vejr... Elias elsker (ligesom mange andre børn) sand og vi er så heldige, at overboerne har fået sat en sandkasse op, som vi gerne må benytte os af og lidt andet legetøj deslige...




Vi var ude i tre kvarter og så skulle vi op og lave aftensmad... Alt i alt en rigtig dejlig weekend også...




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...