Gå videre til hovedindholdet

En Augustmåned gik - del 2

Så fortsætter vi lige følgetonen med at fortælle, at vi var så heldige at få besøg af Bedstemor og Bedstefar, da de havde ferie i August. Elias hyggede sig vældigt med dem og selvom det var Bedstemor, da havde de fine klodser med, så var det altså Bedstefar, der var sjovest at lege med...


Det var en rigtig dejligt at have besøg af Bedstemor og Bedstefar og vi nåede da også lige en tur forbi genbrugsbutikkerne i området, hvor jeg ENDELIG fik fundet de lamper jeg sådan havde manglet... Nu er der altså lys over krea-hjørnet, Far har lys til når han maler og så blev det til endnu en lampe, som lige skal slibes ned og males, det skal der bare lige blive tid til at få gjort...

I løbet af måneden fik vi endnu en gang bevist hvor stor en vandhund Elias er og han ELSKER sit badekar, men knapt så meget når mor tager billeder...


og måske ikke alligevel, for så svært var det heller ikke at lokke bare et lille smil ud af ham til sidst, den lille charmetrold...


August blev også måneden blev også måneden, hvor Elias knækkede koden til at kravle op på sofaen, ja og længere op i vinduet endda! Her har vi fanget ham i aktion...



Han synes det er vældig sjovt at kravle derop og gemme sig bag gardinet... Jeg skal måske lige huske at tilføje, at vinduet nu er blevet hamitisk lukket med strips, så den lille bøf ikke kan få lukket dem op - der er jo stadig et stykke til jorden, selvom man bor i stue-etagen!

Det blev også til nogle små udflugter og den unge herre vil da selv have sin rygsæk på og helst transportere sig selv på gå-ben og gerne skubbende med klapvognen foran sig...



Ja og så lærte man da også lige selv at kravle op på spisebordsstolene og sætte sig tilrette - her er det foran computeren lige ved siden af Far med Tigerdyr trofast ventende ved siden af...


Der er sket rigtig meget i August måned generelt. Der er begyndt at komme antydninger af flere ord og munden står da heller ikke stille på den unge herre alt for længe ad gangen. Han kan både fortælle, argumentere, brokke sig og skælde vældig meget ud... Den får ikke for lidt! Det er herligt at se ham vokse sig stor, selvom man nogle gange drømmer sig tilbage til baby-tiden, hvor han bare kunne ligge og pludre og ikke kunne røre sig ud af pletten - nu sidder han ganske enkelt ikke stille ret længe ad gangen. Der er ild i rumpen herhjemme og jeg har på fornemmelsen, at det kun bliver værre!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...