Gå videre til hovedindholdet

En dejlig onsdag...

I dag stod programmet på en tur til jordemoderen og lidt over middag var der en rundvisning på fødegangen på Aalborg sygehus. Vi havde en stille og rolig morgen, Thomas har haft dagen fri, så vi sov lidt længere. Efter bad og morgenmad hankede vi op i rygsækkene og satte kursen over til jordemodercentret, hvor vi blev fulgt på vej af naboens kat, som lige så fint satte sig udenfor og lignede en, der ville vente på os til vi kom ud igen... Det er nu en dejlig kat, men jeg er godt nok noget nervøs for hans liv og lemmer i den skrappe bytrafik.

Da vi meldte vores ankomst og kom ind, gik der ikke længe inden vi blev kaldt ind til konsultation. I dag var der en ny "jordemoder i træning" med. Vi fik snakket nogle rigtig gode ting igennem, om hvordan det er gået siden sidste konsultation, hvordan jeg har det, vores bekymringer om lejligheden og ikke mindst mine bekymringer angående mit blodtryk og deraf min tendens til at trøstespise. Det var rigtig godt at få tingene vendt og få nogle flere informationer ang. mit blodtryk og hun forsikrede os om, at hvis det var alarmerende, så havde både lægen og jordemoderen reageret ved at sende mig til endnu flere tests og få taget blodprøver. Det kunne de skisme godt have fortalt mig til at starte med...

Denne gang var der ingen spor af æggehvidestof, protein og glukoseniveauet var normalt. Den første måling af mit blodtryk var ret høj, men der havde vi også lige snakket om alle de bekymrende ting. Vægten var ikke gået op, men jeg har alligevel taget 12 kg på fra før-graviditetsvægten, så det må også være nok! Så var det tid til at komme på briksen.

Jordemoderen følte sig frem på maven omkring den lille og hun sagde, at baby lå med hovedet nede i bækkenet og numsen op mod ribbenene og der kunne han ellers stadig ligge og rulle rundt fra side til side. Han blev skudt til 2800g og hun tog det sidste symfysemål (33 cm), for nu er han ved at blive så stor, at det er svært at vurdere nøjagtigt fremover. Derudover fik vi lov at høre hjertelyd, som var første gang for Thomas og det lille hjerte bankede sundt og stærkt! Man bliver jo helt blød om hjertet selv, når man høre det...

Inden jeg fik lov til at hoppe ned igen skulle jeg lige have målt blodtrykket og det var kommet ned på et normalt niveau igen, så snakken må have hjulpet en hel del. Det var alt i alt et rigtig dejligt besøg.

Vi travede herefter på biblioteket først, for at aflevere en del af alle de kogebøger jeg havde lånt og så en tur i H&M i Friis Centret... Vi mangler jo stadig nogle småting til den lille, hvad tøj angår, så vi var på jagt efter bukser, natdragter, body'er med lange ærmer og sokker. Her fik vi også fat i en lille smule - små futter og sokker. Vi fortsatte vores tur rundt i byens babytøjsbutikker, men endte alligevel igen i H&M i den anden ende af byen, som har et større udvalg end Friis afdelingen, så her kom vi af sted med 3 body'er, 2 par bukser og en vamset dragt - alt sammen i lidt større størrelser, så vi også har lidt til når baby er lidt større. Vi aner jo ikke hvor stor han er, men fordi vi har fået en del i størrelse 50, så er det ikke lige der vi behøver at købe mest. Vi mangler dog stadig natdragter. Her er vores rov:


Da vi kom hjem, havde vi lige tid til at få lidt frokost indenbords, inden vi skulle videre op på sygehuset. Da vi kom derud, skulle vi lige vente lidt i forhallen, hvor vi så blev hentet af 1 jordemoder, der har været på sygehuset længe, 2 nyansatte jordemødre og 1 jordemoderstuderende, som skulle vise os rundt på fødegangen. Vi kom op til en fødestue, de havde på 2. etage, som var relativ stor og havde et stort fødekar og så begyndte informationerne ellers bare at rulle ud af den meget søde og tiltalende jordemoder. Hun var simpelthen bare så dejlig at høre på og beroligende, så hvis jeg ikke kan få min egen jordemoder til fødslen, så håber jeg, at jeg kan få hende. Hun havde evnen til at tage det hele ned på et niveau, hvor det var til at forholde sig til og som det ser ud nu, så er jeg faktisk ret tryg ved at skulle føde ude på sygehuset. Endnu en dejlig oplevelse i dag...

Synes lige jeg ville have kameraet frem da vi kom hjem, for skulle jo lige knipse billeder af de fine indkøb vi fik gjort og så tænkte jeg, at der skulle knipses lidt af maven også, for det var lidt sjovt at stå på sygehuset og se de andre gravide med deres maver og hvor forskellige vi egentlig bære vores graviditet allesammen. Her er så min mave i uge 35+3:

Kommentarer

  1. Det er altså bare nuttet det der peter plys/tigerdyr babytøj :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...