Gå videre til hovedindholdet

Fødselsforberedelse - Fødsel på Aalborg sygehus

Torsdag eftermiddag var jeg så af sted til fødselsforberedelse på Aalborg sygehus i deres auditorium. Jeg ved ikke om andre også får den tanke, når de høre fødselsforberedelse, at det er sådan en undervisningstime (ligesom i de amerikanske film), hvor man lære at trække vejret ordenligt, øver fødselsstillinger osv, men man bliver klogere, når man møder op til sådan et "informationsmøde" vil jeg hellere kalde det.

Det havde været en rigtig hård dag for mig i forvejen, så jeg var ikke vildt opsat på at skulle af sted. Jeg var træt og håbede egentlig på, at det ikke ville tage alt for længe. Da jeg kommer derud, var der en hel del samlet allerede og fra vi bliver lukket ind og til seancen startede, blev salen faktisk næsten fyldt op og var plads til en del. Jeg var helt overrasket over antallet af fremmødte og over hvor mange egentlig havde deres mænd og kærester med også... Jeg sad der helt alene og følte mig en smule udenfor må jeg nok sige, men Thomas skulle jo arbejde til kl 17.30, så han kunne ikke få fri, når han også havde fri hele onsdagen... Hele foredraget ville vare 2 timer! Det havde jeg ikke lige regnet med og det var der helt sikkert også andre, der ikke havde... Godt jeg havde aftalt med Thomas, at han stod for aftensmaden...

Nå, men lyset blev dæmpet og det var næsten ligesom at være tilbage på skolebænken, tilbage i Auditorium T på Aalborg Uni... 


Vi blev taget gennem den begyndende fødsel (veer, vandafgang m.v.), den latente fase (her begynder livmodermunden så småt at udvide sig), den aktive fase (her bliver veerne kraftigere og livmodermunden udvides til de fulde 10 cm) og pressefasen (hvor man får presseveerne og baby kommer til verden). Hold nu op den ene JM brugte laaaang tid på at vise den anatomiske forskel på en gravid krop, som ikke er i fødsel og så en gravid krop, der er i begyndende fødsel - generelt brugte hun virkelig lang tid på begyndende fødsel, latent fase og de forskellige smertelindringer, der er mulighed for. Hun var MEGET pædagogisk (lige en tand for meget til min smag) i sin måde at fortælle tingene på og ærligt talt kunne jeg have læst mig, til det hun sagde i stedet for...

Efter godt en time var der pause... 2. halvleg stod overjordemoderen fra Aalborg sygehus for og hun var noget lettere for mig at lytte til. Hun fortalte om aktiv fasen og pressefasen, viste eksempler på fødselsstillinger (meget humoristiske billeder) og billeder af hvordan det ser ud, når baby bevæger sig ned gennem bækkenet (ja, der er plads nok og det er jo vildt fantastisk, at vi er sådan indrettet!) og kom ud i pressefasen. Hun fortalte også om evt. gener ved at presse barnet ud, bristninger, klip og sådan noget og at det var helt normalt (i hvert fald med bristninger, for klip gør de sjældent) - de syede jo bare sammen og så var det det...

Det hele blev fortalt på en sådan måde, at jeg gik derfra med en god mavefornemmelse af, at det skal jeg da nok kunne klare... Jeg var overrasket over, at alle spørgsmålene faktisk kom fra de mænd, der var med. Fedt nok at se, at de engagerede sig så meget og spurgte ind til tingene, når de blev i tvivl... Alt i alt en okay oplevelse, selvom jeg mange gange i løbet af den første halvdel var ved at døse hen i mørket.

Nu ser jeg frem til fødselsforberedelse med fokus på amning (som jeg også har hørt lidt af hvert omkring) på torsdag , hvor jeg også har en aftale hos lægen til endnu et tjek...

Kommentarer

  1. "...og over hvor mange egentlig havde deres mænd og kærester med også..."
    Jeg håber du kun havde en af delene med... høhøhø... okay, dårlig humor.

    Og Agnethe, helt ærlig, hvis fødselsforberedelse var ligesom på amerikanske film, hvad skulle man så gå til dem for... vi kan jo den amerikanske udgave udenad efterhånden ;-)

    Jeg håber alt går godt, og til at se den bette, når baby er kommet til verden :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...