Den er god nok... vores lille dreng meldte sin ankomst allerede d. 10. februar, hvilket gør ham 17 dage gammel i dag! Vi har været en hel masse igennem de sidste 17 dage og det skal jeg nok berette om på et senere tidspunkt, men for nu vil jeg bare gerne lige vise vores lille guldklump frem og fortælle at vi har det allesammen rigtig godt til trods for en strid omgang forkølelse, som vi har raget til os én for alle og alle for én... Sådan er det at gå fra 2 til at være 3...
I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...
Kommentarer
Send en kommentar