tirsdag den 5. juli 2011

Besøg hos fysioterapeuten og ske-succes

I dag var vi så et smut hos fysioterapeuten Elias og jeg og de var rigtig søde med ham - han blev nærmest nusset i nakken, men hun fik strukket lidt ud i nakken og jeg fik instruktioner i, hvordan vi skal gøre herhjemme, for at hjælpe med de spændinger han har specielt i højre side af nakken. Hun synes han er en flot lille dreng uden nogen form for motoriske problemer og så skal vi bare være bedre til at lægge ham på maven, når han er vågen, for han er stadig noget flad på baghovedet... Vi ville gerne bruge den pude vi har købt, som netop skulle forhindre dette, men fordi han allerede er begyndt at rode rundt i sin seng, så er det næsten umuligt at få ham til at blive liggende på puden og så bliver den bare et ubehageligt fremmedlegeme i sengen...

På madfronten gik det rigtig godt i dagens forsøg på at lære at spise grød og drikke mælk af et glas - Elias spiste 10 små skefulde majsgrød og drak en lille smule mælk fra glasset - det var super svært med glasset for ham, meget af det kom ved siden af, så det var vidst godt nok at han havde en hagesmæk på - faktisk kom der også noget grød på det og når jeg så ikke var hurtig nok til at komme med en ny skefuld tog han bare smækken i munden og suttede og gnavede løs på den... Det var en rigtig god oplevelse i dag og super hyggeligt, bare ham og mig...

I morgen skal den stå på rengøring, ordne vasketøj og så en tur på råvaremarkedet, så vi kan få nogle lækre frugter og grønsager fyldt på fadene herhjemme - det trænger vi vidst til og så er det bare dejligt nemt at få et mellemmåltid her i varmen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...