Gå videre til hovedindholdet

Elias i byen...

Allerede har det været en ret travl uge for Elias og mig - vi har været ude og kigge brudekjoler med mors veninde Christina tirsdag, været på råvaremarked onsdag og i dag har vi været en tur i Gug for at besøge mors veninde Tanja i hendes fine hus. Hun og kæresten var godt i gang med at male og Elias charmede alt, hvad han kunne for at få hende til at lægge penslen og havde han været bare lidt ældre, havde han sikkert også fået en pensel i hånden selv og var blevet sat i sving...

Elias' udvikling går rigtig stærkt lige for tiden - ikke nok med at han nu også selv kan putte sutten tilbage i munden, han kan også selv holde sutteflasken, når han får mad, grine (eller han har grinet højt to gange) og møffe rundt i sengen (med lidt hjælp indimellem) Det er næsten ikke til at følge med længere...

Vi har dog været inde i en lidt træls periode med meget gråd, kampe om at sove og det nyeste er, at han er gået tilbage til sit gamle spisemønster, hvor han også spiser hver 3. time om natten... I nat sov han dog fra midnat til 4.30 i morges, så der var noget sammenhængende søvn.

Elias er også begyndt at sove på maven. Han ruller rundt af sig selv og vores sundhedsplejerske har sagt, at når han kan det, så er det også ok, at han sover på maven. Det er nu sjovt, at han vågner op med stor forbløffelse over, at han ligger på maven og det giver nogle søde hvin... Nåå ja og så har han også lige fået en omgang arp, så det skal bekæmpes med olie i aften og så håber vi, at det bliver væk!

I weekenden skal vi besøge oldemor og ellers tror jeg bare vi skal ud og gå nogle ture og hygge om hinanden herhjemme. Det havde nu været dejligt, hvis Thomas havde haft lidt ferie, så vi kunne være taget på nogle ture og ud og opleve noget, men indtil videre må vi klare os med den sparsomme fritid vi har sammen og få det bedste ud af det...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...