Gå videre til hovedindholdet

Elias og den første grød...

For hulan det går jo alt for hurtigt med Elias' udvikling - han er snart 5 måneder gammel, han smiler rigtig meget, pludre løs som et vandfald (vi kan næsten ikke stoppe ham, når han først er kommet i gang) og så lære han en masse nye ting hele tiden. Fx er han allerede begyndt selv at ville sætte sig op fra liggende stilling - han kan godt selv trække sig op, hvis vi holder ham i hænderne. 

Elias elsker at stå op og er rigtig god til at holde balancen, han kan rulle fra ryggen om på maven og den anden vej også (selvom han helst vil rulle fra ryg til mave) - han roder rundt i sin seng og ligger ofte på tværs og oven på sutten - så bliver han gal!


Ja vi har endda også været ude og købe bidelegetøj til Elias, han er nemlig ved at få tænder og gummerne klør noget så voldsomt på ham, så han bider i alt og helst sine fingre, men det kan mor ikke rigtig lide!





Vores lille gansta:


I onsdags havde vi besøg af sundhedsplejersken igen, hvor vi udover at Elias skulle måles og vejes også skulle snakke om fast føde... Vi snakkede om at starte op på majsgrød (hjemmelavet) og tage den stille og roligt derfra - når han så kan tage et helt måltid af grøden og blive mæt, så kan vi begynde at prøve andet grød og mos... Dagens mål var: 62 cm lang og intet mindre end 6500g - han bliver godt nok ikke mindre den lille bølle...

Vi var også en tur i Ønskebørn, for at hente det, der var kommet hjem til os (bøjle til TripTrap stolen, som Elias fik i dåbsgave i en anden farve) og så en god madras til barnevognen - den skal han jo snart til at bruge rigtigt for han er ved at blive for stor til liften... Da vi kom hjem, gik Thomas i gang med at samle stolen, for den skulle jo prøves af og jeg tror nu nok at Elias også morede sig kosteligt med det...



Den er dog lidt for stor endnu og han kan ikke helt sidde selv, så vi må være tålmodige og vente. Men for hulan hvor ser han da sød ud i den!

Samme aften prøvede vi så at give Elias grød for første gang - bare en tynd majsgrød, så han kunne smage til det...  Det var en ganske morsom oplevelse - sikke nogle ansigtsudtryk han kunne komme med og da han ikke synes det gik, som han ville have det, greb han skeen ud af Thomas' hånd, som om han ville sige "det skal jeg nok selv styre det der far" og proppede den så i munden... altså både hånden og skeen...



Det skal nok blive sjovt at lære ham at spise grød...


I weekenden skal Thomas arbejde,  jeg skal lave rabarbertærte og så skal vi over og besøge Elias' oldemor lørdag eftermiddag. Søndag står den nok på kirke, da det er den sidste gudstjeneste i Aalborg henover sommeren og vi mangler at levere den dåbsbog tilbage, som vi havde lånt af præsten... Nu får vi se om ham farmand kan snegle sig ud af sengen søndag morgen og om han hellere vil til bageren... hehe

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...