Gå videre til hovedindholdet

Tak for en dejlig fest!

Søndag d. 19 juni var det endelig dagen, hvor vores lille søn skulle døbes - en dag som både vi og familien havde ventet længe på og glædet os til.

Dagene op til havde været hektiske med forberedelser, kagebagning, oppyntning og alle mulige andre gøremål. Onsdag havde vi besøg af præsten, hvor vi lige skulle snakke om de praktiske ting omkring dåben og jeg fandt da også ud af at dåben i den katolske kirke er væsentlig anderledes end i den danske folkekirke. Ikke desto mindre synes jeg, det var en smuk og særlig oplevelse at få vores lille Elias døbt i den katolske tro. Det er ikke skik at ankomme med barnet til kirken i dåbskjolen, den sættes først på under ceremonien, så derfor havde vi valgt et sødt sæt tøj til Elias i stedet:


I kirken gik det rigtig fint, Elias var vågen og skulle følge med i det hele, han snakkede med og fik mad, bøvsede og alt det, som babyer normalt gør og så blev han døbt (jeg tror vandet var lidt koldt, for det reagerede han på) og introduceret for menigheden. Vi var meget stolte forældre!


Elias skulle da også lige fotograferes sammen med Mikolaj, vores præst, som jo også viede Thomas og jeg i den samme kirke for lidt over 2 år siden...

Videre til festen gik det også nogenlunde - Elias påvirkes meget nemt af store forsamlinger og han var virkelig træt, så han blev noget pylret, men så var det jo godt, at der var så mange til at pusle om den lille baby... 

Vi havde valgt at pynte festlokalet op på denne måde:



Maden bestod af pålægsbuffet og ostebord og et kagebord med dåbskage, kyskager, kransekagetoppe (som min kære mor havde lavet), chokolader og hjemmelavede træstammer.


Dåbskagen lidt tættere på


Alt i alt havde vi en rigtig dejlig dag, Elias fik virkelig mange lækre gaver og vi glæder os rigtig meget til at han kan komme til at bruge dem alle... Vi siger tusind tak til venner og familie for en skøn dag i jeres dejlige selskab.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...