I går stod den så igen på et lægebesøg til mig og jeg kan godt mærke, at jo flere gange jeg skal testes, jo mere nervøs bliver jeg for, at der er noget... Det var også tilfældet i dag... Urinprøven viste ganske lidt spor af æggehvidestof (MEGET LIDT sagde lægen) men ingen sukker... Vægten var gået 500g op siden sidst, men det skyldes højest sandsynligt, at jeg har fået mere vand i kroppen nu... Den værste er nok, at mit blodtryk i dag var forhøjet 150/85 - hun sagde, at hun kunne mærke på mig, at jeg blev nervøs og betænkelig, når hun puttede det der "armbånd" på mig og det var helt sikkert med til at den gav så stort et udslag, for den nederste værdi var der jo ikke noget at komme efter. Den var fin... Jeg fortalte hende også, at jeg går og tumler med en del bekymringer omkring vores boligsituation på nuværende tidspunkt og lidt andre ting og hun sagde, at det helt klart også kunne være med til at påvirke blodtrykket. Men nu skulle jeg tage det med ro, slappe...