Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra marts, 2011

Over 6 uger allerede - tiden går bare stærkt!

I torsdags var vores lille guldklump allerede 6 uger gammel! Jeg forstår slet ikke hvor tiden den bliver af! Elias vokser bare derud af og er vokset fra sit første stykke tøj samtidig med at han rent faktisk begynder at kunne passe noget af det, vi har fået til ham. For en uge siden var vi til 5 ugers undersøgelse, hvor det lykkedes Elias at tisse på lægen og han havde taget 180g på siden besøget fra sundhedsplejersken ugen før. Han var også vokset og målte 49 cm. Alt var som det skulle være og vi fik begyndt med jerndråberne også. I mandags havde vi så besøg af sundhedsplejersken igen. Hun fik også et strint, da han skulle vejes og drengen har nu en kampvægt på 4100g og måler hele 51 cm! Det går simpelthen bare stærkt. Elias er også godt i gang med sine første tigerspring. Han har opdaget farver, hvilket betyder, at han har fået øje på den uro, vi har hængt op over puslebordet, som han fik af farmor, han kigger på de farvestrålende billeder, der hænger på væggen og i aftes blev han...

I dag var dagen...

Kalenderen skriver d. 6 marts... min terminsdato... Nu er vi jo så heldige, at vi allerede har haft vores lille Elias i 3 uger og han bliver stærkere og mere sulten dag for dag. Det er alligevel ret specielt at sidde her, nu som forældre, på den dag, hvor vores barn skulle være kommet til verden og tænke over tingene. Vi nåede ikke rigtig bygget den der spænding op, hvor Thomas gik med sin telefon hele tiden og ventede på et opkald og hvor vi kunne sige, at nu måtte han godt snart komme ud til os. Vi blev kastet ud i det hele og på en måde tror jeg, det har været med til at gøre os stærkere som familie og vi tager bare tingene som de kommer og vokser med opgaven... Denne uge har været fyldt med besøg - dejlige besøg fra veninderne og ikke mindst fra de stolte bedsteforældre. Min mor kom mandag og tirsdag og hjalp med de praktiske gøremål, hvilket jeg er evigt taknemmelig for!  Mandag havde vi besøg af Christina, der havde dejlige gaver med i form af blade til mor, slik til farm...