Lånt fra Facebook Det var ikke lige den titel, jeg helst ville have igen. Som i overhovedet ikke! Til mit held har jeg dog, til forskel fra sidst, nu rigtig meget erfaring at kunne skrive på CV'et og det hjælper unægteligt en hel del... Det jeg oplevede sidste gang som ledig, både efter endt uddannelse og barsel, var at mine kompetencer aldrig helt slog til og min alder var imod mig. Ofte fik jeg bare afslag på mine ansøgninger uden at komme til samtale og det tærrede mere og mere på selvtilliden. Hvordan skulle jeg kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at jeg var lige den nye kollega, de ville blive så glad for, når jeg for hvert afslag følte, at jeg ikke rigtig slog til hverken fagligt eller personligt? Jeg brugte meget krudt på at sælge mig selv i praktikker sidste gang. Jeg gik nærmest på omgang hos de små selskaber ude i et af Nordjyllands større erhvervshuse som juridisk konsulent for en måned ad gangen. Jeg gik til opgaverne med stor iver og håbede hver gang på, a...