Gå videre til hovedindholdet

Theresa 6 år...

Billede
Af
Allerede 6 år gammel... min mindste...


Lidt morgentræt, men glad og hun havde set frem til dagen længe. Ikke fordi hun skulle have gaver, men fordi der selvfølgelig skulle deles ud på klassen. Intet mindre end cupcakes med pynt kunne gøre det... 



I klassen bliver de fejret med sang og et fint hæfte med en tegning fra alle børn og Theresa kunne med stolthed vise sit fødselsdagshæfte frem og fortælle at alle havde gjort sig umage (yes det var lige et nyt ord hun havde lært i skolen der...)


Efter skole ventede den store gave på hende herhjemme. Det var en cykel. Hun fik en sidste år af sine bedsteforældre, men den var alt for stor og hun var ked af, at hun ikke kunne cykle på den. Vi faldt over et rigtig godt tilbud og denne ventede på hende herhjemme. Efter 30 minutter kunne hun cykle uden hjælp eller støttehjul! 


Hun brugte noget tid på cyklen, så hun var virkelig klar til aftensmaden, da vi stillede cyklen ind igen. Til aftensmad havde hun bestilt mini-pandekager med blåbær og sirup, så det fik hun.


Jeg kan slet ikke følge med længere - hun er simpelthen så selvstændig, en smule gammelklog, temperamentsfuld og helt igennem dejlig! Jeg glæder mig bare over, at jeg ikke er kørt ud på et sidespor endnu og prøver at holde ved, så længe jeg kan... Min lille store pige...
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere