Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2016

En julefortælling

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig, der læser med derude og tak fordi du slog vejen forbi her hos os... Vi har haft en ret hektisk december måned, som kulminerede i, hvad vi havde håbet på blev en nogenlunde forudsigelig juleaften og hyggelige juledage... Men i vores familie er næsten intet forudsigeligt, selvom vi forsøger på bedste vis at skabe vante rammer og rutiner. Det ender ofte med en følelse af nederlag og så går der desværre lang tid inden vi prøver at tage teten op igen... En lille julefortælling bliver det hermed - der er brug for luft... Den 24. December Theresa vågnede allerede klokken 7, fuld af energi og forventning. Mon julemanden kunne finde ud af, at vi skulle fejre jul hjemme hos bedstefar og bedstemor? Sokkerne var i hvert fald blevet hængt op den 23. december inden sengetid i håb om, at der ville være en lille overraskelse deri juleaftens morgen. Da Elias og mor stod op til far og Theresa var sokkerne fuldt med gaver fra julemanden. Der blev pakket...

Når den ene dag tager den anden...

Lige for tiden er det som om dagene flyder sammen - den ene dag ligner den anden og uge på uge er en gentagelse af den forrige der er gået... Kender i det? Selvom dagene forsvinder, så sker der også fremskridt og der er mange ting, der har fyldt i vores familie på det seneste. Siden børnene er startet i den nye børnehave efter sommerferien, har der været en del justeringer vi har skulle igennem. For Theresas vedkommende er det jo en hel ny verden, at starte i børnehave, men hun er faldet så godt til og det har virkelig hjulpet, at hun har haft sin storebror at støtte sig til. Hendes sprog og måde at lære og lege på har virkelig udviklet sig og hun får brændt en masse krudt af, når hun er i børnehaven. Hun har indimellem nogle dage, hvor hun lige kommer til at savne sin Carina (dagplejemor) og børnene deromme, men så finder vi bogen frem og kigger på de dejlige billeder vi har fået fra hendes dagplejetid. Den er guld værd! I børnehaven har hun kastet sin kærlighed på pædagogs...

Stilletid, ferietid og en ny start

Vi gik på ferie i fredags og nyder nu nogle dage hjemme hos Bedstemor og Bedstefar i Vestjylland. Som den lange stille periode her på bloggen indikere, så er der sket rigtig meget de sidste mange måneder... Elias er blevet sansemotorisk udredt, vi har fået pinpointet hans sanseudfordringer og han har fået bevilliget et træningsforløb, så vi kan arbejde intenst med hans sanseforstyrrelser. Forløbet starter efter sommerferien og vi er super spændt. Theresa havde sin sidste dag i dagpleje før sommerferien - det er helt vildt underligt og stort at vi lige om lidt ikke kun har ét men TO børnehavebørn og de skal endda starte i den samme børnehave her 1. august. Theresa bliver 3 år den 16. august og er blevet indkaldt til sit første tandlægebesøg den samme dag... Det hele går alt for hurtigt lige nu! Vi sagde farvel til Elias' gamle børnehave i fredags - det var ret tomt og trist. Den lukker ned og specialgruppen flytter til nabobørnehaven. Elias heldigvis vant til at komme i den b...

Må Marts bringe...

Flere forårsfornemmelser, et nyt job til manden og meget mindre sygdom! Vi har ligesom mange andre børnefamilier været ekstremt ramt af sygdom de sidste par måneder og nu hvor vi skriver 1. marts kunne det være skønt, om vi også kunne begynde at mærke det på energien, overskuddet og helbreddet at vi bevæger os mod lyse og varmere tider. Der sker mange ting omkring os hele tiden. Theresa styrter derud af i sin udvikling. Hun taler så fint, hun er altid i gang og vil være med over alt... Hun bliver nemt frustreret, når tingene ikke går hendes vej og jeg kan mærke, at jeg stadig skal minde mig selv om, hvor lille hun stadig er og hvor mange ting, hun egentlig ikke kan endnu, selvom hun er så dygtig på mange andre punkter. Jeg må blive bedre til at møde hende, der hvor hun er og skabe de bedste vilkår for hendes udvikling. Theresa er kærlig, nysgerrig og ligefrem. Hun har sine egne meninger og er slet ikke bange for at give dem til kende. Hun udfordre os, prøver grænser og er i de...

Hvor går man hen, når man er fra Novembervej???

Anderledes, åbenbart... leder stadig efter svar, hvor går man hen, når man er fra Novembervej? Sådan lyder en linje fra Nik & Jay's Novembervej... Jeg har lyttet til den mange gange... Ja det lyder måske underligt, men lige for vores familie er denne linje en god beskrivelse af, hvad det var der skete, da Elias' fik sin diagnose og egentlig også for hver dag efter det... Vi føler os stadig frem og lære hver dag, hvad det vil sige at være en familie med autisme. Jeg ved, at vi ikke bør sammenligne os med andre børnefamilier - heller ikke de autistiske af slagsen, for har man mødt en familie med autisme, har man mødt én familie med autisme. Men jeg føler lidt, at jeg mangler pejlemærker og samlingspunkter, som vi kan skyde efter, så vi, som familie, ikke bliver isoleret i vores egen lille verden og udvikler os i takt med begge børns behov. Så, hvor går man hen når man er fra Novembervej? I min søgen har jeg fundet frem til en virkelig god Youtube'er, som formår ...