Flere forårsfornemmelser, et nyt job til manden og meget mindre sygdom!
Vi har ligesom mange andre børnefamilier været ekstremt ramt af sygdom de sidste par måneder og nu hvor vi skriver 1. marts kunne det være skønt, om vi også kunne begynde at mærke det på energien, overskuddet og helbreddet at vi bevæger os mod lyse og varmere tider.
Der sker mange ting omkring os hele tiden. Theresa styrter derud af i sin udvikling. Hun taler så fint, hun er altid i gang og vil være med over alt... Hun bliver nemt frustreret, når tingene ikke går hendes vej og jeg kan mærke, at jeg stadig skal minde mig selv om, hvor lille hun stadig er og hvor mange ting, hun egentlig ikke kan endnu, selvom hun er så dygtig på mange andre punkter. Jeg må blive bedre til at møde hende, der hvor hun er og skabe de bedste vilkår for hendes udvikling.
Theresa er kærlig, nysgerrig og ligefrem. Hun har sine egne meninger og er slet ikke bange for at give dem til kende. Hun udfordre os, prøver grænser og er i det hele taget bare ligesom en 2,5-årig bør være... Tror jeg... Altså vi har jo ingen erfaring, netop fordi Elias har været og er så anderledes - vi famler os lige så meget frem med hende, som vi gør med ham og jeg er taknemmelig for, at der ikke findes nogen facitliste. Vi prøver os frem med, hvad der passer ind i vores familie.
Elias fyldte 5 år først i februar og vi kan nu officielt kalde ham blefri om dagen og i nat har han for første gang sovet uden ble og helt uden uheld! Vi er ovenud lykkelige og super stolte over, at det er gået så stærkt, for egentlig begyndte vi først efter jul med at prøve at blive blefri og det var kun i børnehaven. Vi har ikke haft travlt eller presset på - det er kommet helt af sig selv og i hans tempo. At det allerede er sket nu er kæmpe stort! Vi har talt med andre, som har børn med nogle af de samme udfordringer, som Elias har, som bestemt har haft et længere forløb med at komme af med bleen. Næste udfordring bliver at komme af med sutten. Vi er kommet ned på at den kun bruges til natten, men for at skåne hans tænder, så skal udfases så hurtigt, som vi nu kan få lov til det.
For et par uger siden fik vi et foreløbigt resultat af forarbejderne til Elias' sansemotoriske udredning. Denne resulterede i en anbefaling om et behandlingsforløb hos Træningsenheden, så vi kan få støtte til at hjælpe Elias i udviklingen af hans bl.a. hans sanser og motorik.
Derudover er vi i en proces om at ansøge om hjælp til skoleudredning hos PPR. Jeg må sige, at vi får så meget hjælp og støtte af de personer, vi er omgivet af professionelt i forhold til Elias. Vores støttepædagog og børnehave er bare super stærke samarbejdspartnere og vi bliver bekræftet i igen og igen, at denne børnehave og dette miljø, var lige hvad vi og Elias havde brugt for. Det kan godt være, at Elias er bagud i sin udvikling, men det betyder overhovedet ikke, at han stagnere - han vil fremad lære nye ting og har en mod på det og det kan kun være et godt tegn...
Så nu må Marts gerne bringe alt det bedste for os - vi har så meget brug for medvind!
Vi har ligesom mange andre børnefamilier været ekstremt ramt af sygdom de sidste par måneder og nu hvor vi skriver 1. marts kunne det være skønt, om vi også kunne begynde at mærke det på energien, overskuddet og helbreddet at vi bevæger os mod lyse og varmere tider.
Der sker mange ting omkring os hele tiden. Theresa styrter derud af i sin udvikling. Hun taler så fint, hun er altid i gang og vil være med over alt... Hun bliver nemt frustreret, når tingene ikke går hendes vej og jeg kan mærke, at jeg stadig skal minde mig selv om, hvor lille hun stadig er og hvor mange ting, hun egentlig ikke kan endnu, selvom hun er så dygtig på mange andre punkter. Jeg må blive bedre til at møde hende, der hvor hun er og skabe de bedste vilkår for hendes udvikling.
Theresa er kærlig, nysgerrig og ligefrem. Hun har sine egne meninger og er slet ikke bange for at give dem til kende. Hun udfordre os, prøver grænser og er i det hele taget bare ligesom en 2,5-årig bør være... Tror jeg... Altså vi har jo ingen erfaring, netop fordi Elias har været og er så anderledes - vi famler os lige så meget frem med hende, som vi gør med ham og jeg er taknemmelig for, at der ikke findes nogen facitliste. Vi prøver os frem med, hvad der passer ind i vores familie.
Elias fyldte 5 år først i februar og vi kan nu officielt kalde ham blefri om dagen og i nat har han for første gang sovet uden ble og helt uden uheld! Vi er ovenud lykkelige og super stolte over, at det er gået så stærkt, for egentlig begyndte vi først efter jul med at prøve at blive blefri og det var kun i børnehaven. Vi har ikke haft travlt eller presset på - det er kommet helt af sig selv og i hans tempo. At det allerede er sket nu er kæmpe stort! Vi har talt med andre, som har børn med nogle af de samme udfordringer, som Elias har, som bestemt har haft et længere forløb med at komme af med bleen. Næste udfordring bliver at komme af med sutten. Vi er kommet ned på at den kun bruges til natten, men for at skåne hans tænder, så skal udfases så hurtigt, som vi nu kan få lov til det.
For et par uger siden fik vi et foreløbigt resultat af forarbejderne til Elias' sansemotoriske udredning. Denne resulterede i en anbefaling om et behandlingsforløb hos Træningsenheden, så vi kan få støtte til at hjælpe Elias i udviklingen af hans bl.a. hans sanser og motorik.
Derudover er vi i en proces om at ansøge om hjælp til skoleudredning hos PPR. Jeg må sige, at vi får så meget hjælp og støtte af de personer, vi er omgivet af professionelt i forhold til Elias. Vores støttepædagog og børnehave er bare super stærke samarbejdspartnere og vi bliver bekræftet i igen og igen, at denne børnehave og dette miljø, var lige hvad vi og Elias havde brugt for. Det kan godt være, at Elias er bagud i sin udvikling, men det betyder overhovedet ikke, at han stagnere - han vil fremad lære nye ting og har en mod på det og det kan kun være et godt tegn...
Så nu må Marts gerne bringe alt det bedste for os - vi har så meget brug for medvind!
Kommentarer
Send en kommentar