FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Der har været bragende stille her på bloggen siden efteråret og det har der været en rigtig god grund til. Vi har skrantet den ene efter den anden er bukket under for influenza, den ene forkølelse efter den anden og det har ligesom bare ikke ville tage nogen ende... Tilbage i november følte vi, at det hele voksede over hovederne på os, mindstebarnet var ked af sin medicin og hun blev ved med at tabe sig og trivedes slet ikke i skolen, så til sidst sagde psykiatrien stop og hun skulle holde en medicinpause for at se om hun så kunne tage det tabte på igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt. Den første uges tid var det egentlig ok. Hendes appetit vendte faktisk tilbage lige med det samme og hurra for det! Men som ugerne gik, begyndte hendes vanskeligheder også at træde mere og mere i karakter og selv de simpleste ting blev svære for hende at håndtere og udføre. Så blev vi alle sendt hjem i midten af december til hjemmeskole og hjemmearbejde og det gav hende best...

Allerede 6 år gammel... min mindste... Lidt morgentræt, men glad og hun havde set frem til dagen længe. Ikke fordi hun skulle have gaver, men fordi der selvfølgelig skulle deles ud på klassen. Intet mindre end cupcakes med pynt kunne gøre det...  I klassen bliver de fejret med sang og et fint hæfte med en tegning fra alle børn og Theresa kunne med stolthed vise sit fødselsdagshæfte frem og fortælle at alle havde gjort sig umage (yes det var lige et nyt ord hun havde lært i skolen der...) Efter skole ventede den store gave på hende herhjemme. Det var en cykel. Hun fik en sidste år af sine bedsteforældre, men den var alt for stor og hun var ked af, at hun ikke kunne cykle på den. Vi faldt over et rigtig godt tilbud og denne ventede på hende herhjemme. Efter 30 minutter kunne hun cykle uden hjælp eller støttehjul!  Hun brugte noget tid på cyklen, så hun var virkelig klar til aftensmaden, da vi stillede cyklen ind igen. Til aftensmad havde hun bestilt ...

og pludselig var der to skolebørn!!! Elias startede skole igen i går og i dag var det så Theresas tur til at begynde i 0.A Hun ville gerne afleveres i DUSsen i morges inden fællessamlingen kl. 9, så vi afleverede i morges og kom tilbage for at hente hende og fulgtes op til Aulaen til fællessang, sang fra skolekoret og morgenmad. 0.A havde lige en lille time i klassen, mens vi forældre spiste og da vi kom op i klassen havde de fået både nået at lave lidt opgaver, fået læst historie og spist is! En skøn måde at begynde i skole på og i morgen er det så lige på og hårdt med skoledag fra kl. 8.00 til 13.30. Det er en lang skoledag for de små og med tid i DUS indtil vi kan hente, er jeg meget spændt på, hvordan hendes dag bliver i morgen. Det er nok en meget træt lille pige vi henter. På fredag fylder hun 6 år, så der skal hun have cupcakes med til uddeling i klassen og på lørdag kommer den første del af familien til fødselsdagsfejring plus hendes gode veninde fra hendes gamle...

Elias ELSKER at tegne og han gør det med stor passion! Det er hans bedste måde at kommunikere på. Gennem tegninger kan han fortælle, hvad han har oplevet i løbet af dagen, som han ellers ikke ville være i stand til at sætte ord på. Vores store dreng er en rigtig historiefortæller og det skulle slet ikke undre mig, hvis han går ad kunstner vejen. På billedet her fortæller han, at han er ved at lave mad til os alle. Far slikker sig om munden, tigerdyr, der i baggrunden, har en skål fuld af lørdagsslik (vingummibamser), mor står og kigger kærligt og det lige foran mor er en fiskebowle med en guldfisk... At Elias så ellers aldrig har lyst til at deltage i køkkenet og at vi ikke har en fisk, det spiller ingen rolle - det er en fantastisk historie og jeg ELSKER at han er så god til at illustrere følelser...

Det er ikke nogen hemmelighed, at julemåneden er lidt svær for Elias. Der sker rigtig mange ting hele måneden frem til den 24 december, så kulminere det hele på denne dag og bagefter er der ingenting... For at vi kan hjælpe ham igennem måneden og vi samtidig kan skabe hygge ud af det frem for stress, forsøger vi stadig at få traditionerne op at køre, så både han og Theresa har nogle faste holdepunkter måneden igennem. Juletræet her kom til verden sidste år og virker upåklageligt. Juletræet hjælper med at overskueliggøre for Elias hvor mange dage, der er tilbage til juleaften, så træet tæller ned, hvor de fleste julekalendre tæller op mod den 24. Jeg gad godt, at jeg havde en lidt større lamineringsmaskine, så jeg kunne laminere juletræet - så ville det være væsentligt nemmere at få kuglerne af... Endnu en tradition, som vi nok er nødt til at holde fast i ret længe er julenissen, som flytter ind... Det er både en drillenisse og en gavmild nisse, der i år har haft alt fo...

Theresa og jeg startede sidste år en tradition med en juleudflugt bare for os piger, hvor vi tog til Aalborg, kørte i juletog, spiste på cafe (varm kakao og vafler med is) og shoppede. I år tog vi Farmor med og det var super hyggeligt! Theresa fik både prøvet karrusel og juletog på julemarkedet, vi kiggede på julevinduer, shoppede og fik lækker kakao og pandekager og is på  Maggie Mae Crêperie. Jeg fik købt en to små stykker julepynt til mine julegrene og Theresa fik nyt modellervoks...   Alt i alt en super hyggelig dag og ja traditionen tro, skal vi bestemt af sted igen næste år...

Lige om lidt skriver vi 1. september og dermed begynder efteråret officielt, selvom vi nok er nogle, der kan blive enige om, at det har været efterårsvejr længe... Vi havde en skøn sommerferie og vi nåede omkring næsten alle de planlagte ting, spiste uendeligt mange pandekager, var super kreative og mest af alt, fik vi brugt tid med hinanden som familie og trukket stikket. Vi var nogle dage på bondegårdsferie hos bedstemor og bedstefar, hvor mit ude-barn (Theresa) rigtig hyggede sig med åbne vidder, regn og cykel - min lille pige kan cykle!!! og de dage hvor det regnede for meget til udeleg, satte begge børn stor pris på at bedstemor ligger inde med et lager af tegnegrej og at bedstefar har den store tv-pakke med Disney Junior... Hjemme igen havde vi nogle skønne dage med nyt modellervoks, vores første tur til Blokhus, besøg på Nordsø Oceanarium i Hirtshals og en tur forbi Vesterfjordpark, som har fået en virkelig stor ansigtsløftning. Det var en vellykket sommerferie og næste ...

...og hvordan går det så? Tiden går så stærkt, at jeg knapt nok kan følge med! Vi glæder os til Påskeferien - begge børn skal på ferie hos deres bedsteforældre og de glæder sig rigtig meget. Vi voksne skal have lidt tiltrængt alenetid og lade op så vi er klar til alt det der venter efter Påske... Theresa fyldte 3 år i august sidste år (fest HER og kage HER ). Hun har en forkærlighed for My Little Pony, Minnie Mouse, Frost, Prinsesse Sofia og ja hvad end 3 årige små piger nu elsker... Hendes yndlingsfarve er stadig lyserød (til moderens store ærgelse) og hun hader at få sat hår! Hun har et temperament uden lige og charmer sig ud af det meste...  Theresa har nu også fået stor interesse for at tegne og spille spil – når nu storbror gør det, så vil hun også og så ELSKER hun at synge og danse – hun er slet ikke til at få til at sidde stille eller at være stille, for sådan er hun ikke. Hun er kun stille hvis hun skal koncentrere sig rigtig meget! Hun er rigtig god til at le...

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig, der læser med derude og tak fordi du slog vejen forbi her hos os... Vi har haft en ret hektisk december måned, som kulminerede i, hvad vi havde håbet på blev en nogenlunde forudsigelig juleaften og hyggelige juledage... Men i vores familie er næsten intet forudsigeligt, selvom vi forsøger på bedste vis at skabe vante rammer og rutiner. Det ender ofte med en følelse af nederlag og så går der desværre lang tid inden vi prøver at tage teten op igen... En lille julefortælling bliver det hermed - der er brug for luft... Den 24. December Theresa vågnede allerede klokken 7, fuld af energi og forventning. Mon julemanden kunne finde ud af, at vi skulle fejre jul hjemme hos bedstefar og bedstemor? Sokkerne var i hvert fald blevet hængt op den 23. december inden sengetid i håb om, at der ville være en lille overraskelse deri juleaftens morgen. Da Elias og mor stod op til far og Theresa var sokkerne fuldt med gaver fra julemanden. Der blev pakket...

Lige for tiden er det som om dagene flyder sammen - den ene dag ligner den anden og uge på uge er en gentagelse af den forrige der er gået... Kender i det? Selvom dagene forsvinder, så sker der også fremskridt og der er mange ting, der har fyldt i vores familie på det seneste. Siden børnene er startet i den nye børnehave efter sommerferien, har der været en del justeringer vi har skulle igennem. For Theresas vedkommende er det jo en hel ny verden, at starte i børnehave, men hun er faldet så godt til og det har virkelig hjulpet, at hun har haft sin storebror at støtte sig til. Hendes sprog og måde at lære og lege på har virkelig udviklet sig og hun får brændt en masse krudt af, når hun er i børnehaven. Hun har indimellem nogle dage, hvor hun lige kommer til at savne sin Carina (dagplejemor) og børnene deromme, men så finder vi bogen frem og kigger på de dejlige billeder vi har fået fra hendes dagplejetid. Den er guld værd! I børnehaven har hun kastet sin kærlighed på pædagogs...

Vi gik på ferie i fredags og nyder nu nogle dage hjemme hos Bedstemor og Bedstefar i Vestjylland. Som den lange stille periode her på bloggen indikere, så er der sket rigtig meget de sidste mange måneder... Elias er blevet sansemotorisk udredt, vi har fået pinpointet hans sanseudfordringer og han har fået bevilliget et træningsforløb, så vi kan arbejde intenst med hans sanseforstyrrelser. Forløbet starter efter sommerferien og vi er super spændt. Theresa havde sin sidste dag i dagpleje før sommerferien - det er helt vildt underligt og stort at vi lige om lidt ikke kun har ét men TO børnehavebørn og de skal endda starte i den samme børnehave her 1. august. Theresa bliver 3 år den 16. august og er blevet indkaldt til sit første tandlægebesøg den samme dag... Det hele går alt for hurtigt lige nu! Vi sagde farvel til Elias' gamle børnehave i fredags - det var ret tomt og trist. Den lukker ned og specialgruppen flytter til nabobørnehaven. Elias heldigvis vant til at komme i den b...

Nu er det efterhånden længe siden, jeg har skrevet sidst og meget er sket... Ingen ting står stille - alt går med rivende fart og lige nu føles det hele ligesom at være fanget i et hamsterhjul, hvor alt bare er det samme dag ind og dag ud... Forudsigelighed, faste rammer - det er en hverdag, som en autistisk familie nyder godt af. Når der så kommer afvigelser kan det mærkes - det tager hårdt på hele familien... Sidste gang jeg var ved tasterne, var vi hårdt ramt af sygdom og det har faktisk været sådan lidt on off hele sommeren/efteråret igennem. Først på efteråret var Elias igennem et stort indgreb hos tandlægen. Hans tænder har været meget dårlige, da vi altid har haft svært ved at få lov til at børste tænder på ham. Det resulterede så i, at han skulle under narkose og det var først, da vi sad i venteværelset efter han var blevet lagt under, at vi fik at vide, hvor slemt det stod til. 6 tænder måtte de fjerne... Vi havde forberedt Elias det bedste vi kunne - vi havde talt om, a...

Tiden går simpelthen med lynets hast for tiden... Time for time, dag for dag og uge for uge. Pludselig skifter månederne, så årstiderne og før vi ved af det er det endnu en gang nytår... Jeg har virkelig svært ved at følge med, efter jeg har fået arbejde. Vi er lige kommet igennem 3 uger, hvor vi alle har været syge på skift og det har efterladt mig med den største dårlige samvittighed! Jeg har kun været ansat i godt 1,5 måneder og har desværre haft en del fravær pga. sygdom. Så da jeg måtte melde mig syg i tirsdags, for onsdag, at få at vide, at det var en halsbetændelse og jeg slet ikke ville blive kampklar resten af ugen voksede min dårlige samvittighed til enorme højder. Kender du det??? Nogle gange gad jeg godt at kunne klone mig selv, så det syge jeg kunne blive derhjemme og så kunne jeg sende det raske jeg af sted for at klare mit arbejde... Jeg tror, en stor faktor i årsagen til min dårlige samvittighed er, at jeg er i oplæringsfasen og hvad nu hvis, jeg bliver dårligere, f...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

For hulan tiden går stærkt og siden sidst er der sket rigtig meget herhjemme! Desværre blev mit løntilskud ikke til mere arbejde, så jeg måtte tilbage til hjemmekontoret igen og skrive ansøgninger, så det står efter mig... Dog håber jeg, at der meget snart er nyt på den front! Jul og nytår blev veloverstået med besøg af Farmor og Farfar til jul og Bedstemor og Bedstefar 2. juledag. Og vi havde en laaaaang juleferie, så begge børn så frem til at starte i børnehave og dagpleje igen. Vi har fejret Thomas' 34 års fødselsdag og Elias' 4 års fødselsdag. Elias var på vinterferie hos Bedstefar og Bedstemor og han ville så ikke rigtig forlade autostolen efter vi havde hentet ham... Vi har fået en lille ny fætter i familien (og vi glæder os til at se ham!) og det næste vi kan se frem til er besøg fra Farmor og Farfar i April, som kommer op og passer ungerne, mens vi smutter en tur på hotel og bliver lidt forkælet. Med en udfordrende hverdag er det godt tiltrængt efterhånden!...

Tror jeg det er på tide, at vække liv i denne blog igen. Familien har siden sidst fået endnu et medlem - vores lille datter Theresa, som jo faktisk ikke er så lille endda længere, men snart fylder 1 år! Elias er snart 3½ år og begyndte i børnehave tilbage i marts. Han trives der, har knyttet sig til både pædagoger og børnene - særligt en lille pige ved navn Mathilde. Men alle de andre børn ved, hvem Elias er og synes han er noget af det sødeste! Elias har været igennem en udredning hos PPR siden december sidste år og for cirka en måned siden fik vi den endelige diagnose - Elias er autist. Hans diagnose er ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse) infantil autisme, hvilket betyder, at Elias har vanskeligheder med forestillingsevne, kommunikation og socialt sammenspil. Elias udvikler sig dog hele tiden. Hans sprog og kommunikation bliver bedre og hans sociale sammenspil prøves i børnehaven, hvor det også går bedre. Elias overstimuleres dog meget nemt, fordi han intet filter har. Han...

Så har vi igen skiftet måned og der er sket en hel masse... Udover at vi har lagt under for sygdom en del på det sidste og alt hvad dertil hører, så har vi også haft masser af besøg, vi har haft glæde af al den sne der er faldet og fundet ud af, at Elias er modtagelig overfor andet end Timmy efterhånden... DET er stort... Han kan både godt lide Tom & Jerry og Bamse & Kylling, så han er da vidst der hvor han skal være... bortset fra sproget altså - men han har jo haft så travlt med at udvikle alt det motoriske, at sproget har ladet vente på sig, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke forstår eller kan udtrykke sig. Elias er lynendes intelligent og så sent som i går fik vi stor ros i legestuen for hvor god han er til at rydde op og så vokser man jo en meter eller to... Men siden sidste indlæg har der, som sagt, været nok at se til. Jeg er startet i en rigtig god virksomheds-praktik og mit største juleønske i år er, at de har lyst til at beholde mig efter den slutter. De...