Tror jeg det er på tide, at vække liv i denne blog igen.
Familien har siden sidst fået endnu et medlem - vores lille datter Theresa, som jo faktisk ikke er så lille endda længere, men snart fylder 1 år!
Elias er snart 3½ år og begyndte i børnehave tilbage i marts. Han trives der, har knyttet sig til både pædagoger og børnene - særligt en lille pige ved navn Mathilde. Men alle de andre børn ved, hvem Elias er og synes han er noget af det sødeste!
Elias har været igennem en udredning hos PPR siden december sidste år og for cirka en måned siden fik vi den endelige diagnose - Elias er autist. Hans diagnose er ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse) infantil autisme, hvilket betyder, at Elias har vanskeligheder med forestillingsevne, kommunikation og socialt sammenspil. Elias udvikler sig dog hele tiden. Hans sprog og kommunikation bliver bedre og hans sociale sammenspil prøves i børnehaven, hvor det også går bedre. Elias overstimuleres dog meget nemt, fordi han intet filter har. Han tager alle indtryk til sig og opfatter selv det mindste. Han ELSKER tal, farver og former og er rigtig god på dette område. Det nyeste er, at bogstaver er begyndt at interessere ham sammen med spil på tablet og ja så er lillesøster også begyndt at vinde indpas som legekammerat, hvilket vi er meget lettede over.
Elias er Elias. Ingen har lavet om på ham, nu ved vi bare, hvorfor han gør de ting, han gør, hvorfor han har de vanskeligheder, han har og vi skal nu lære at hjælpe ham til at komme igennem sine udfordringer på bedst mulig måde. Det er alt sammen meget nyt og vi forsøger gradvist at vænne os til at være forældre til en dreng med autisme. Elias skal have tingene serveret på en anden måde end andre børn, han finder tryghed i sin sut, tigerdyr og så har han det bedst, hvis han har nogle opstillede afgrænsede rammer. Han skal have at vide, hvad der skal ske, han skal forberedes rigtig meget på ting, der kommer og bagefter skal det, der er sket, også snakkes igennem. På den måde lære vi ham at sætte ord, på det han har oplevet, men han lære også at bearbejde de indtryk, han har fået i dagens løb. Det er vigtigt for Elias, at han får tilpas med pauser fra omverdenen. Hvis ikke bliver han overstimuleret og har lettere ved at få nedsmeltninger, hvor han bliver ked af det, frustreret, skriger (meget højt!) og er svær at nå ind til. Bare en simpel indkøbstur kan være en udfordring for vores lille fyr og Elias er på nuværende tidspunkt ikke gearet til at deltage i store familiefester eller være i større forsamlinger på ukendt grund for mange dage ad gangen. For nylig måtte vi tage en dag tidligere hjem fra en sommerhustur fordi det simpelthen blev for meget for Elias. Vi havde heldigvis lejet en bil, hvilket også vil være det vi gør fremover, hvis vi skal på besøg hos familie og venner langt væk, da Elias kun magter korte ture i offentlig transport, selvom han dagligt er vant til at vi skal med bussen til og fra børnehaven. Men det er en del af rutinen og det har han lært at tackle meget flot. Nogle dage er det stadig svært for ham og så tager vi lige et par nedsmeltninger på vejen til eller fra men så er der også rigtig gode dage, hvor alt går strygende. Det er aldrig til at forudsige eller planlægge - vi håber bare på at Elias har en god dag, for så går det som regel godt over hele linjen...
Det var en længere opdatering og fremover vil jeg bruge bloggen her noget mere. Jeg kan mærke, at det hjælper rigtig meget, at få sat ord på alt det vi går og tumler med. Vi har det godt, vi er alle sunde og raske og vi har en dejlig dreng med autisme i vores familie...
Familien har siden sidst fået endnu et medlem - vores lille datter Theresa, som jo faktisk ikke er så lille endda længere, men snart fylder 1 år!
Elias er snart 3½ år og begyndte i børnehave tilbage i marts. Han trives der, har knyttet sig til både pædagoger og børnene - særligt en lille pige ved navn Mathilde. Men alle de andre børn ved, hvem Elias er og synes han er noget af det sødeste!
Elias har været igennem en udredning hos PPR siden december sidste år og for cirka en måned siden fik vi den endelige diagnose - Elias er autist. Hans diagnose er ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse) infantil autisme, hvilket betyder, at Elias har vanskeligheder med forestillingsevne, kommunikation og socialt sammenspil. Elias udvikler sig dog hele tiden. Hans sprog og kommunikation bliver bedre og hans sociale sammenspil prøves i børnehaven, hvor det også går bedre. Elias overstimuleres dog meget nemt, fordi han intet filter har. Han tager alle indtryk til sig og opfatter selv det mindste. Han ELSKER tal, farver og former og er rigtig god på dette område. Det nyeste er, at bogstaver er begyndt at interessere ham sammen med spil på tablet og ja så er lillesøster også begyndt at vinde indpas som legekammerat, hvilket vi er meget lettede over.
Elias er Elias. Ingen har lavet om på ham, nu ved vi bare, hvorfor han gør de ting, han gør, hvorfor han har de vanskeligheder, han har og vi skal nu lære at hjælpe ham til at komme igennem sine udfordringer på bedst mulig måde. Det er alt sammen meget nyt og vi forsøger gradvist at vænne os til at være forældre til en dreng med autisme. Elias skal have tingene serveret på en anden måde end andre børn, han finder tryghed i sin sut, tigerdyr og så har han det bedst, hvis han har nogle opstillede afgrænsede rammer. Han skal have at vide, hvad der skal ske, han skal forberedes rigtig meget på ting, der kommer og bagefter skal det, der er sket, også snakkes igennem. På den måde lære vi ham at sætte ord, på det han har oplevet, men han lære også at bearbejde de indtryk, han har fået i dagens løb. Det er vigtigt for Elias, at han får tilpas med pauser fra omverdenen. Hvis ikke bliver han overstimuleret og har lettere ved at få nedsmeltninger, hvor han bliver ked af det, frustreret, skriger (meget højt!) og er svær at nå ind til. Bare en simpel indkøbstur kan være en udfordring for vores lille fyr og Elias er på nuværende tidspunkt ikke gearet til at deltage i store familiefester eller være i større forsamlinger på ukendt grund for mange dage ad gangen. For nylig måtte vi tage en dag tidligere hjem fra en sommerhustur fordi det simpelthen blev for meget for Elias. Vi havde heldigvis lejet en bil, hvilket også vil være det vi gør fremover, hvis vi skal på besøg hos familie og venner langt væk, da Elias kun magter korte ture i offentlig transport, selvom han dagligt er vant til at vi skal med bussen til og fra børnehaven. Men det er en del af rutinen og det har han lært at tackle meget flot. Nogle dage er det stadig svært for ham og så tager vi lige et par nedsmeltninger på vejen til eller fra men så er der også rigtig gode dage, hvor alt går strygende. Det er aldrig til at forudsige eller planlægge - vi håber bare på at Elias har en god dag, for så går det som regel godt over hele linjen...
Det var en længere opdatering og fremover vil jeg bruge bloggen her noget mere. Jeg kan mærke, at det hjælper rigtig meget, at få sat ord på alt det vi går og tumler med. Vi har det godt, vi er alle sunde og raske og vi har en dejlig dreng med autisme i vores familie...
Kommentarer
Send en kommentar