Gå videre til hovedindholdet

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet...

Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar.

Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, men anti-hvidvask er også et super spændende område, så jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt!

I dag er børnene gået på juleferie og jeg tænker, vi skal bruge dagene frem til jul på at lave lidt konfekt, bage lidt flere pebernødder, få købt ind til jul og lave kræmmerhus til juletræet, som kan fyldes med godter. Theresa har nemlig hørt i skolen, at sådan gjorde man i gamle dage og det er hun ret opsat på, at vi også skal gøre herhjemme i år. Jeg ELSKER at mine børn går ligeså meget op i juletraditionerne som jeg gør!

Nu håber jeg, at julefreden snart kan sænke sig over jeres hjem og vores familie ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...